73 / 254
ber-el-elementer fordelt på hylder, der ses i billedet forrest i bogen.
Det var med dette el-batteri Ørsted gjorde sin store opdagelse, der
omtales senere. Ørsted holdt også aftenforelæsninger, og så var
loftslamperne, måske også gaslamperne, tændt. Læresalen benytte
des bade til universitetets fysiske og kemiske forelæsninger og ved
de populære blev der talt på dansk. Laboratorietjeneren hjalp til
med alt i »fysikken og kemien«, foruden at han passede fyring i
kakkelovnene, hentede vand, lavede gas i kælderen, passede på
fyldning og vægestand i loftslamper og professorens studerelampe
og det almindelige laboratoriearbejde.
Professor Niels Bohr har fortalt, at Studenterforeningen blev
stiftet her i Ørsteds Nørregade-auditorium. Det foregik søndag
den 16. juli 1820, fem dage før dateringen af Ørsteds berømte op
dagelse. Ved stiftelsesmødet var stud. theol. Chr. Winther hoved
taler og blandt andre talte også N. F. S. Grundtvig og salen var
stopfuld, 78 personer var til stede. Sådanne møder måtte ikke hol
des, med mindre en embedsmand - i dette tilfælde Ørsted - var til
stede. Det var jo i den strenge enevældes tid.
Lejemalet i Nørregade ophørte i 1823, fordi universitetet havde
indrettet sine laboratorielokaler i sin egen ejendom om hjørnet fra
Nørregade i Studiestræde.
Nørregadelokalerne kunne regnes for den tredie periode til et
H. G. Ørsted Institut.
Fra Ørsteds tid er intet tilbage på den verdenshistoriske grund.
På den er i 1909 hovedsædet taget i brug for Københavns Telefon
Aktie Selskab som hjemstedet for en særdeles værdig repræsen
tant for de uhyre områder, der er blomstret frem verden over fra
det nye piincip, hvortil Ørsted gav os nøglen. På hovedtrappen i
stuen hos KTAS star Ørsteds buste med inskription på soklen, men
kun synlig for selskabets kunder, der haster forbi.
Selvom denne fremstilling ikke er en Ørsted-biografi, må der
dog erindres om de mange store økonomiske besværligheder, Ør
sted havde ved laboratoriedriften i disse år. Det gamle princip
med titulærprofessorater uden gage havde meget dybe rødder. For
eksempel blev installationen af det beskrevne gasanlæg bevilget af
konsistorium, men ȯrsted skulde selv betale de Udgifter, som
Appaiatets Bi ug medfører«. Det samme gjaldt omkostninger til
apparatkøb og til kemiske og fysiske undersøgelser, —men herom
må henvises til Ørstedbiografier.
68