FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

af jern. Så viser han imponeret en stor elektricermaskine med cir

kulær glasskive og med forskelligt formede kondensatorer. Stu

denten fortæller meget oprømt om den virkning maskinen havde,

når den blev drejet med et håndtag. Det kan næsten gøre ondt at

trække gnister ud af de personer, der rører ved kondensatoren,

mens de står på glasbenisolerede skamler. Det kan jo sagtens gå,

når alle vi tilhørere er mandfolk. Tænk nu hvor mærkeligt. Pro

fessor Ørsted har ved forskellig lejlighed sagt, at han mener fruen

timmer bør lære kemi og fysik. Hvad mener De? Vi studenter er jo

rædselslagne ved sådan tanke. Skal i så fald fruentimmerne trække

elektricermaskinen og vi mandfolk trække gnisterne? Eller om

vendt eller halvt af hver? Det

kan

man da ikke? Sikken en kva

drille. Fruentimmere skrive latin som studenter? Næ! Ved De

hvad. Selvom professor Ørsted forrige år skrev »nomenclaturæ

chemiæ« i Universitetets program på latin, mener han dog, at den

naturlige brug af latin til daglig er en dårlig vane. Skulle vi ikke

høre fysik- og kemiforelæsninger på latin som i de andre fag ved

universitetet? Men hvad har vi akademikere så ud af at have brugt

vort halve unge liv i skolen til at terpe latinske stile og latinsk gram

matik. Det er jo dog næsten det eneste vi kan. Skulle mon universi

tetets disputatser blive bedre, om de var skrevet og blev forsvaret på

dansk i stedet for latin? »Det var en uren ånd,« siger professoren,

»dette overdrevne med latinen, der i sin tid i et kloster førte til, at

der blev sat større straf for en grammatikalsk fe jl i den påbudte

latintalen end for at komme beruset til bords i klosteret«.

Nu siger professor Ørsted »ilt og brint« i stedet for »surstofgas

og vandstofgas«, og at det ikke er aktuelt med et dansk navn for

Flogiston med den begrundelse, at det ikke eksisterer. Det er der

nu flere ældre der er fortørnet over. Men da studenten så viser os

luftpompen (ikke u), er han ved at bukke sammen af latter, der får

ham til at forlade det omstridte emne. Jo, siger han, kender De

Kratzensteins »kattepompe«? »De har da hørt om Kratzenstein?

Han kaldtes også »Katzenstein«, en af de få universitetsprofesso

rer, der har tjent store entrépenge - siges der - på sine elektrici

tets- og fysikdemonstrationer, fordi han fik dem til at virke impo

nerende og underholdende på alle slags mennesker, fordi han ved

sadan lejlighed ikke talte pa latin. For en stor forsamling anbrin-

gei Kratzenstein for eksempel en kat under luftpompens glas

klokke. Efter nogle pompeslag fortyndes jo så luften, og katten