FraSkidenstrædeTilHCØrstedInstitutet

nok kunne stå i nogen tid i kobberkarrene. Zink og kobberpolerne

var forbundet »i serie«, som det jo nu hedder. De ses i Eckersbergs

maleri foran i bogen her.

Ørsteds store el-batteri har været dyrt i anskaffelse, igangsæt

telse og drift og krævet meget arbejde ved demontering. Kobber

beholderne kunne tømmes med syrehævert eller måske ved anven

delse af gummislanger, der netop var kommet i handelen.

Det var et batteri af samme type, men med 24 kobberkasser,

hvormed sir Humphry Davy i England allerede en halv snes år

forud havde opnået store resultater. Desuden havde Davy et end

nu større batteri på 100 plader i 6 X 6 tommer og yderligere et

særlig stort på 150 plader side om side i 4 X 4 tommer. Davy, som

jo havde andre formål med sine batterier end Ørsted, arbejdede

elektrokemisk og fremstillede metallisk natrium og kalium. Des

uden opdagede han el-buelyset. Batterierne stod i en kælder under

hans auditorium.

Når en så habil og dygtig kunstner som C. W . Eckersberg skulle

tilrettelægge kompositionen i det maleri, hvori han portrætterede

opdageren H. G. Ørsted, og som her er gengivet i farver, var det

netop at vente, at kunstneren også satte sig ind i udseendet af de

apparater, Ørsted har benyttet ved opdagelsen i 1820, og desuden

af andre apparater som Ørsted tidligere havde konstrueret og be

nyttet. Derfor har kunstneren valgt at gengive en del af det meget

store el-batteri som baggrund for den portrætterede uden dog at

knuge billedets komposition hermed eller distrahere beskueren.

Ørsteds batteri,

skitseret i antal

og mål efter

Hesperus og den

del af batteriet,

som ses på

Eckersbergs maleri

foran i bogen.

Elektroder og

ledninger er ikke

skruet sammen,

men blot hægtet

sammen. For

oversigtens skyld

er ikke alt tegnet op.