nok kunne stå i nogen tid i kobberkarrene. Zink og kobberpolerne
var forbundet »i serie«, som det jo nu hedder. De ses i Eckersbergs
maleri foran i bogen her.
Ørsteds store el-batteri har været dyrt i anskaffelse, igangsæt
telse og drift og krævet meget arbejde ved demontering. Kobber
beholderne kunne tømmes med syrehævert eller måske ved anven
delse af gummislanger, der netop var kommet i handelen.
Det var et batteri af samme type, men med 24 kobberkasser,
hvormed sir Humphry Davy i England allerede en halv snes år
forud havde opnået store resultater. Desuden havde Davy et end
nu større batteri på 100 plader i 6 X 6 tommer og yderligere et
særlig stort på 150 plader side om side i 4 X 4 tommer. Davy, som
jo havde andre formål med sine batterier end Ørsted, arbejdede
elektrokemisk og fremstillede metallisk natrium og kalium. Des
uden opdagede han el-buelyset. Batterierne stod i en kælder under
hans auditorium.
Når en så habil og dygtig kunstner som C. W . Eckersberg skulle
tilrettelægge kompositionen i det maleri, hvori han portrætterede
opdageren H. G. Ørsted, og som her er gengivet i farver, var det
netop at vente, at kunstneren også satte sig ind i udseendet af de
apparater, Ørsted har benyttet ved opdagelsen i 1820, og desuden
af andre apparater som Ørsted tidligere havde konstrueret og be
nyttet. Derfor har kunstneren valgt at gengive en del af det meget
store el-batteri som baggrund for den portrætterede uden dog at
knuge billedets komposition hermed eller distrahere beskueren.
Ørsteds batteri,
skitseret i antal
og mål efter
Hesperus og den
del af batteriet,
som ses på
Eckersbergs maleri
foran i bogen.
Elektroder og
ledninger er ikke
skruet sammen,
men blot hægtet
sammen. For
oversigtens skyld
er ikke alt tegnet op.
80