15 / 131
at der blev flere Medlemmer, end man kunde regne med at
skaffe Jord til, hvorfor man maatte anbringe de overskydende
paa en Ekspetanceliste.
Det viste sig nu snart, at det Barn, der var født til Verden,
ikke skulde undgaa forskellige Børnesygdomme, hvorved en
Del af Medlemmerne faldt fra, hvad der jo forøvrigt kun med
førte, at Medlemmer fra Ekspetancelisten rykkede op. Blandt
andet blev adskillige Medlemmer betænkelige over Beliggen
heden, og som Regel var det Konerne, der stod bagved og trak
i Snorene. Den Jord, som Grøndalsvænge skulde have, laa efter
deres Mening alt for langt ude. Man kunde jo hverken komme
fra eller til Byen. Nej, uha.
Ja, hvordan var det nu dermed?
Medlemmerne vil sikkert kunne huske, hvordan der saa ud
dengang. Byen gik ud til Fasanvejen med lidt Bebyggelse paa
Borups Allé. Saa var der Vandværket, som ligger der endnu.
Ved Borups Allé laa Hulgaarden, ved Godthaabsvejen Fordres-
gaarden og ellers kun Marker fra Grøndalsaaen op til Bellahøj.
Paa den anden Side af Grøndalsaaen laa en ret spredt Be
byggelse paa Fuglebakken.
Ingen Sporvogn førte derud, naar man undtager Sporvejen
til Fuglebakken. Den kunde man jo nok køre med, men det
hjalp ikke stort, thi man kunde, navnlig ved Vintertid, ikke
komme over Grøndalsaaen. Først senere fik man Lov til at føre
en lille Træbro over Aaen, saa man kunde komme ad den Vej
til Grøndalsvænge.
Men altsaa! Beliggenheden virkede afskrækkende for mange.
Og saa tænke sig nu, 25 Aar efter, hvor Grøndalsvænge
ligger omtrent midt i Byen, og hvor Sporvognene suser forbi
ad tre Sporvejslinjer, og hvor man har nogle Minutters Gang
til en Lyntogsstation, hvorfra man i 18 Minutter farer ud til