113 / 187
Valgbevægelsen i København i 1834
hvornår valgene skulle finde sted. Det blev blot foreskrevet, at man hur
tigst muligt skulle skride til valghandlingerne.6
I anledning af det forestående valg indledte den københavnske intel
ligens et fremstød i blade og tidsskrifter for at mobilisere den politiske
interesse og for at angive retningslinier for, efter hvilke kriterier vælger
ne burde afgive deres stemmer. Hovedparten af den københavnske in
telligens var på grund af valgbestemmelserne udelukket fra selv at del
tage i valgene. Derfor søgte man ved en påvirkning af vælgerne at sikre
det ønskværdige udfald af valgene.
I denne hensigt lagde Dansk Ugeskrift i juli 1834 ud med en artikel:
»Til vore Vælgere i Anledning afValgene til Provindsialstændernes fore-
staaende Forsamling«, skrevet af F. C. Olsen.7F. C. Olsen fremsætter det
krav, at vælgerne må vise upartiskhed.Han skal ikke vælge ud fra hensy
net til sine egne snævre interesser, men »anvise Landet en dygtigMand
til dets Tjeneste«. De egenskaber, som vælgeren bør gå efter i sit valg, er
sund forstand, forretningsdygtighed, virksomhed og almenånd. Blandt
disse er almenånden den vigtigste. Forfatteren lægger endvidere vægt
på, at de folk, som har vist frimodighed og fasthed i ytringer og hand
linger, bliver at finde i stænderforsamlingerne. Han anbefaler, at man
ikke i almindelighed vælger embedsmænd, idet for mange embeds-
mænd i stændersalene vil gøre forsamlingen til et blot og bart spejlbille
de af kollegierne, og borgeren vil gå glip af retten til at tale med om sine
egne anliggender. Det kræver indsigt at foretage et rigtigt valg, og F. C.
Olsen mener derfor, at vælgeren bør dygtiggøre sig ved læsning, samta
ler og eftertænkning i administrative og politiske sager, således at han
som borger handler »som bevidst og selvtænkende Leed af det Hele«.
Sammenfattende kan det siges, at F. C. Olsen mener, at vælgeren bør
foretage sit valg således, at provinsialstænderne ikke bliver en forsam
ling af deputerede, der repræsenterer snævre interesser, men en forsam
ling, der repræsenterer statsborgere.8
Den frygt for, at de mindre dannede og oplyste skulle få for stor indfly
delse på valgene til stænderforsamlingerne, som lå bag F. C. Olsens hen
vendelse til vælgerne, viser sig også i den vurdering af forordningen af
15.maj 1834, somJ.F.Schouw leverede i DanskUgeskrift i august 1834.9
Schouw mener, at eftersom det er hovedhensigten med stænderinsti
tutionen »at Regjeringen i de vigtigste indvortes Statsanliggender kan
komme til Kundskab om Folkets Mening og høre de Kyndiges og Bed
stes Raad«, er det nærliggende at spørge, om stænderinstitutionen er så-
111