110 / 187
Valgbevægelsen i København i 1834
A f Søren Juelstorp
I sin bog »Stemninger og Tilstande« fra 1839 skriver Henrik Hertz side
219; »Den Gang Kongen gav Anordning om Stændernes Indførelse, da
tænkte man her i København lidet paa indenlandsk
Politik.Vivare saa at
sige Alle æstetiske. Enhver enkelt æstetiserede, i alle Selskaber æstetise
rede man, og Alle Tidsskrifter æstetiserede«.
Orla Lehmann karakteriserede årtierne før 1830 som en sentimental
idyllisk tid. Han skriver: »Det offentlige Liv var hyldet i Sorgens Nat.
Hvad under da, om al Deeltagelsen trak sig tilbage til Familielivet...... Og
han fortsætter med at beskrive, hvorledes der var indtrådt en slags »Stil
leben«, hvori man æstetiserede og legede med »gamle Danmark«.1
Denne mangel på et offentligt politisk liv i de første årtier af 1800-tal-
let må ses i relation til Trykkefrihedsforordningen af 27. september 1799.
Den blev udstedt for at bremse den stigende opposition mod enevæl
den, somviste sig i tidsskriftlitteraturen i 1790'erne, og den virkede efter
hensigten. Forordningen satte dødsstraf for at tilskynde til forandring i
regeringsformen. Landsforvisningen for at laste, forhåne eller søge at ud
brede misnøje med forfatningen eller regeringen, samt tidsbestemt
landsforvisning for at laste eller forhåne den monarkiske regeringsform.
Det var endvidere strafbart at »skumle med Bitterhed« over regeringen
Der oprettedes to rådgivende stænderforsamlinger i Danmark, en forJylland iViborg og
en for øerne med hovedsæde i Roskilde. Stænderforsamlingen i Roskilde havde 70 med
lemmer, København valgte 12 deputerede, købstæderne 11, og landejendomsbesiddere
37. Kongen valgte 7 medlemmer og 3 skulle vælges på Færøerne og Island. Stænderne
samledes hvert andet år. Alle love, der medførte forandringer i borgernes personlige ret
tigheder eller ejendomsrettigheder eller vedrørte skatter og afgifter, forlægges stænder
ne til udtalelse. En vigtig rettighed var, at stænderne havde ret til at indsende andragen
der til kongen om ændringer i lovgivningen. En af de første sager, der blev taget op i Ros
kilde, var således P. G. Bangs andragende om, at der blev givet København en forfatning.
Det førte til oprettelsen af Københavns Borgerrepræsentation 1840. Det kgl. Biblioteks
billedsamling.
108