106 / 187
Rysenstenskvarteret, der fulgte de principper, Ambt havde gjort sig til
talsmand for. Fæstningsterrænudvalget havde efterhånden lært en del
af lektien, for i dets indstilling om sagen hedder det: »Vi må lægge vægt
på, at adgangen til den sidste [Godsbanegården] lettes såmeget sommu
ligt for trafikken fra byen. Det må derhos tillægges stor betydning, at der
tilvejebringes den kortest mulige forbindelse mellem Langebro og den
vestlige del af byen. Afhensyn hertil har vi foreslået de 2 på planen viste
diagonalgader«.43
Men planen karakteriseres ikke alene af disse forbindelseslinier. Ho-
vedparten af karreerne er tydeligvis smallere end »professor Thomsens
Karreer«mellemboulevarden ogVesterVoldgade og levner ikke plads til
megen baggårdsbebyggelse. Spidsen i de trekantede grunde har Ambt
simpelthen skåret bort for at lette bebyggelsen. Et herved opstået gavl
parti tjener som point de vue for enden af den korte gade syd for Glyp-
totheket. En anden gade er formet svagt buende. På den måde brydes
gadeflugterne. I det hele taget er gaderne afsat kortere, end området gi
ver mulighed for. De korte gader, det asymmetriske gadenet og den
mangekantede plads, hvis vægge kun lader diagonalgaden passere over
pladsrummet, viser at Ambt har forladt det Haussmannske mønster.
Allerede i 1891 er det klart, at han har læst Camillo Sittes bog og i stør
re grad end tidligere optog maleriske elementer i de talrige planskitser,
der er bevaret. Samtidig med at ideen om diagonalgaderne fastholdes,
begyndte han at indarbejde buede gadeforløb og den asymmetriske
pladsdannelse. Han søgte at give pladsen karakter af et lukket rum i
nogle tilfælde ved at forbinde bygninger med en portbue over en gade i
andre ved at forskyde fortsættelsen af engade, således at gaden ikke gik i
lige linie henover pladsen. Virkemidler som netop nævnes af Ambt selv
og arkitekten Hack Kampmann i deres fælles Forslag til en Bebyggelses
plan for en del af Marselisborg Grund (i Århus) fra 1898.
Det trykte forslags 15 sider lange tekst og især den generelle indled
ning må opfattes som en programerklæring. Her er omtalen af forbindel
seslinier stærkt nedtonet i forhold til Ambts foredrag fra 1888. Selvom
Ambt i 1888 også havde taget afstand fra kedsommeligheden ved den
sædvanlige moderne bebyggelse af de rektangulære husblokke og
nævnt muligheden af at anvende svagt krummende gadeflugter, er det
nu netop de maleriske virkemidler, der står i centrum. Det understreges
endog, at en byplan er mere end et systemaf radial-, ring- og diagonalga
der. Hvor Ambt tidligere havde fremhævet, at et sådan system gjorde
CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller
104