Der tales ikke længere om skrå linier, for stadsingeniøren havde sat sig
ind i den internationale (dvs. den tyske) litteratur omemnet og været på
studierejser. Men stadig fremgår det ikke helt klart, hverken afplanen el
ler den medfølgende erklæring, hvad gaderne mere præcist skulle for
binde.31
I sit foredrag havde Ambt ivrigt anbefalet diagonalgader og frarådet at
udlægge bigader efter rektangelsystemet, som man tidligere havde be
nyttet i Nykøbenhavn, Nørrevold Kvarter og i de ældre dele af brokvar
tererne. Han fandt, at systemet alene på grund af sine evindelige ens per
spektiver og mangel på særpræg ikke kunne anbefales. »Alle veje er lige
lange, lige kedsommelige og dels lige stygge, ja hvis der ikke hist og her
blev indskudt nogen beplantning, placeret nogle offentlige bygninger
eller i forretningsgader tilvejebragt et særlig liv, ville man ikke forbinde
noget begreb med de enkelte gader«.32 Gaderne skulle have en indivi
duel karakter. Hermed nærmede Ambt og før ham Stübben sig de ideer,
som østrigeren Camillo Sitte det følgende år fremlagde i sin bog Der
Städtebau. Men af gode grunde havde Ambt ikke i 1888 optaget disse i
sine overvejelser. Hovedindvendingen mod skakbrætplanerne var såle-
Charles Amht og gadeplanlægningen i Vestervold kvarter
Glyptoteket set fra Dantes Plads, ca. 1910. Postkort. Københavns Bymuseum.
99