96 / 187
ønskede ikke at fastholde den 80 alen bredde boulevard fra 1872-pla-
nen mellem Vesterbrogade og havnen; han mente nemlig ikke, at der
ville blive nogen luxusfærdsel i den retning. En ny 40 alen bred gade ud
lagt nærmere byen samtVesterVoldgade ville være tilstrækkelig til færd
selen imod havnen. Området mellem Tivoli og Halmtorvet (udfor Var
tov) var tænkt bebygget med isolerede offentlige bygninger omgivet af
beplantede arealer ned imod vandpartiet i Tivoli. Hele østsiden af den
afkortede Vester Boulevard skulle bebygges, således at torvepladsen
mellem Studiestræde og Jernbanegade faldt bort. Herved kunne Ambt
opnå et større bebygget areal samt en klarere afgrænsning af boulevar
den.20
Udvalget bifaldt imidlertid ikke Ambts plan,men tilsluttede sig istedet
den afprofessorThomsen udarbejdede.211den, somkendes i utallige va
riationer oftest ren- eller gennemtegnet af Stadskonduktør Krak, bedre
kendt som udgiver af Kraks Vej
viser, og senere Ambt, bibehold
tes Vester Boulevard, der rykke
des nærmere den indre by, såle
des at den løb parallelt medVest
er Voldgade. Karreerne mellem
de to gader blev derved næsten
halvt så dybe som i planen fra
1872, dog uden at det hindrede
baggårdsbebyggelse. Stormga
des forlængelse førtes i en bue
uden omTivoli Søen, så den på et
stykke faldt sammen med Ny
Vestergades forlængelse. Endelig
blev torvet mellem Jernbanega
de og Studiestræde flyttet en kar
ré mod syd. Disse ændringer blev
optaget i den reviderede plan for
Fæstningsterrænet af 1885.22
I modsætning til den revidere
de plan er bigaderne angivet på
Thomsens planer. De er udlagt ef-
Den revlderede Bebyggelsesplan for
ter skakbrætprincippet. En gade
fæstningsterrænet, 1885. Køben-
ført skråt fra Stormgade til Bern-
havns stadsarkiv, udsnit.
CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller
94