93 / 187
Charles Amht og gadeplanlægningen i Vestervold kvarter
vard), som havde mistet sin
funktion efter at man i 1864
havde taget den nye banegård
nord for Vesterbrogade i brug.
Den brede fortsættelse af Nør
revoldgade førte fra nuværen
de Jarmers Plads til Ny Vest
ergades forlængelse, hvor den
bøjede svagt, og videre til hav
nen. Fra rondellen ved Friheds
støtten ledte en noget smallere
gade i lige linie mod havnen.
Gaderne skulle stort set krydse
hinanden vinkelret og danne
de derved et skakbrætmønster.
Mønsteret var grovmasket, for
man havde afholdt sig fra at
angive bigader. Foruden Tivoli,
hvis areal blev beskåret kraf
tigt, var der afsat plads til Abor
reparken, kun adskilt fra Ør
stedsparken af Gyldenløvesga
de. Endelig var det tanken at
bevare en lille udsigtshøj ved
havnen, resterne af Rysenstens
bastion.
Det gik imidlertid langsomt med udstykningen afgrunde, for det viste
sig, at der var uoverensstemmelse mellem planen og virkeligheden. En
af de første større permanente bygninger i Vestervold Kvarter, Industri
foreningen, opført 1870-72, lå 24 alen nærmere VesterVoldgade end for
udsat.18Borgerrepræsentationen måtte bl.a. derfor vedtage en revideret
plan, der blev godkendt af kongen i 1885.19
Forud for ændringerne var sagen blevet drøftet i Udvalget for Fæst
ningsterrænets Realisation. Her havde kemikeren professor Julius
Thomsen, der var medlem af Borgerrepræsentationen 1861-1894, frem
lagt en plan til en forandret bebyggelse af området vest for Vester Vold
gade i 1880. Og i 1882 fremkom daværende viceinspektør Ambt efter
magistratens anmodning ogsåmed en plan.Målet var at undgå denkraf-
Den vedtagne bebyggelsesplan for fæst
ningsterrænet, 1872. Københavns Stads
arkiv. Udsnit.
91