89 / 187
Charles Ambt og gadeplanlcegningen i Vestervold kvarter
neraldirektør indtil 1915. Hvor den temmelig dominerende hovedper
son i 1860-erne og 1870-erne, arkitekten Ferdinand Meldahl, havde en
magtfuld position på Kunstakademiet og tillige varmedlemaf Borgerre
præsentationen 1866-92, var det i årene omkring århundredeskiftet en
kommunal embedsmand,Ambt, der fremlagde ideerne og stod for deres
praktiske gennemførelse.
Det lykkedes nemlig Ambt at give stadsingeniørembedet en særstil
ling i forhold til de øvrige tekniske embeder under magistratens 4. afde
ling. Stadsingeniøren deltog i alle referater under 4. afdeling, og forhand
lede for kommunen med andre myndigheder om forhold så vigtige som
fælledsagen, ordningen afjernbaneforholdene og Frihavnen. Herved fik
embedet den koordinerende karakter, man tidligere havde savnet, og
somvar en forudsætning for en mere omfattende planlægning. Gennem
betænkninger, for det meste korte responsa til de forskellige magistrats
afdelinger, havde stadsingeniøren yderligere mulighed for at minde om
sine synspunkter »vedrørende stadens udvikling, så vel i al almindelig
hed som specielt i teknisk, æstetisk og hygiejnisk henseende«.4
11887 udtalte man sig i 65 sager, år 1900 var tallet vokset til 220, og ef
ter indlemmelserne drejede det sig i 1902 om 696 sager.5Stadsingeniø
rembedet kan imidlertid næppe karakteriseres som bureaukratisk. I
Ambts tid steg antallet af fastansatte medarbejdere kun fra to til seks,
mens de løstansatte øgedes fra seks til 42.6Der arbejdedes ikke efter de
taljerede regler. Intentionerne blev sat igennem ved forhandling, over
enskomster og overtalelser, ved professionel og ikke legal autoritet.7
Charles Ambts indsats er til en vis grad gået i glemmebogen. Der fin
des dog nogle enkelte arbejder, der omtaler denne foregangsmand i Kø
benhavns planlægning. Således er nogle af de mere tekniske aspekter
behandlet, særlig kloakanlæggene.8Også de organisatoriske forhold er
fremdraget.9 Og endelig er der forsøgt givet en samlet fremstilling af
byplanlægningen i København fra 1840 til 1917.101denne artikel skal vi
forsøge at gå lidt nærmere ind på en enkelt side af Charles Ambts ind
sats, nemlig gadeplanlægningen i et afgrænset område.
Charles Ambts gadeplanlægning var en del af hans byplanlægnings
koncept. Som det fremgår af hans programmatiske foredrag i den Tekni
ske Forening 1888 varAmbt påvirket aftyske planlæggere somBaumei-
ster og Stubbens, hvis ideer igen kan føres tilbage til Haussmanns for
nyelse af Paris i årene fra 1853 til 1869. Her skabtes ved hjælp af vold
somme gadegennembrud, der var en enevældig hersker værdig, cirkula
8 7