90 / 187
tion i så vel trafikal som hygiejnisk henseende gennem det gamle og
tætte bylegeme. Denne gadeplanlægning var præget af de rette linier og
en forkærlighed for diagonalgader. Som det vil fremgå af det følgende,
formåede Ambt imidlertid senere i hvert fald delvis at tage hensyn til
reaktionen imod disse planlægningsidealer.
Ambt udarbejdede gadeplaner for en række delområder. Det største
var de distrikter, der kort efter århundredeskiftet blev indlemmet i kom
munen. Allerede før indlemmelserne effektueredes, var man begyndt at
foretage opmålinger og udtænke nye vejforbindelser. I brokvartererne
lå planområderne mere spredt: syd og øst for Gasværkshavnen ved Kal
vebodstrand, Bryggervangen, Vognmandsmarken og villakvarteret ved
Strandvejen (Ryvangen). I Voldkvartererne afsluttedes og tilpassedes
den plan, der var blevet vedtaget 1872 og revideret 1885, ved detailpla
ner for Østerglacis samt området mellemVester (H.C.Andersens) Boule
vard og Hovedbanegården, hvortil sluttede sig vejforbindelser til en ny
Langebro. Planerne omfattede således ubebyggede områder. Udvidelse
eller anlæg af radialgaderne Strandvejen, Strandboulevarden, Aaboule-
varden, Sønderboulevard, forlængelsen af Tagensvej og Nordvestvejen
(Rantzausgade) viser dog, at man søgte at forbinde byens kerne med
yderkvartererne, og antyder, at man tænkte i større enheder end der of
ficielt blev udarbejdet planer for.11
Ambt arbejdede med byen som en helhed, selvom han ikke synes at
have skabt en generalplan. Hensynet til helheden viser sig oftest i sager
om enkelte spørgsmål eksempelvis placeringen af en skole eller en ga
des bredde.Viljen til at danne sig et overblik fremgår ligeledes af, atAmbt
i 1880-erne udarbejdede kort, hvor påtænkte og nyanlagte gader var
indtegnet.12Fra 1890 foreligger flere »udkast til byens udvidelse mellem
VesterVoldgade ogVesterKirkegård« signeret afAmbt, altså et eksempel
på en plan, der omfatter dele af både vold- og brokvartererne. I det føl
gende vil vi begrænse os til planlægningen af dette område.
Ambts udgangspunkt var planerne for henholdsvis Stadens udenbys
grunde og Fæstningsterrænet. Tilbage i 1857 havde Borgerrepræsenta
tionen autoriseret en række kommunikationslinier udenfor demarka
tionsterrænet, efter at to kommissioner havde overvejet sagen grundigt
og sat den i forbindelse med de første kloakplaner. PåVesterbro drejede
det sig om en vej fra det påtænkte torv (Vesterbros Torv) til Vesterfælled-
vej samt, hvad der senere blev til Istedgade og en gade langs jernbanen
(Sønder Boulevard). De to sidste var uden forbindelse med den indre by.
CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller