88 / 187
funktionsspecialiserede fabriksbygninger i byens udkant, hvor grund
priserne var lave og pladsen endnu rigelig. Hvor industrien ligesom be
folkningen havde været samlet i byens hjerte i 1855 og endnu i 1873,
fandtes den i store koncentrationer på det ydre Nørrebro og ydre Frede
riksberg samt i Valby 1916. Kun een fjerdedel af industriarbejderne var
nu beskæftiget i bykernen.2 Samtidig affolkedes de gamle bydele især
middelalderbyen for at give plads til forretninger, fremstillingserhverv
som eksempelvis systuer og avistrykkerier, samt kontorer. Nye og store
forretnings- ogkontorbygninger blev opført i stedet for den traditionelle
bebyggelse, hvor bolig, forretning, værksted og lager ofte vargået op i en
højere enhed. Disse »ombygninger« kulminerede i årene fra 1895 til
1910.Mens der i 1855 havde boet 68.000 mennesker i den middelalder
lige bydel og 59.000 i 1880, var de svundet ind til 33.000 i 191
6.3
I forsøgene på at nyordne og regulere denvoksende by spillede en lille
kreds af ingeniører en væsentlig rolle ved siden af beslutningstagerne i
kommunalbestyrelsen. Særlig fremtrædende blandt dem var Charles
Ambt, Københavns stadsingeniør fra 1886 til 1902 og derefter DSBs ge-
CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller
Udsigt fra Rådhuståmet mod syd, 1898. Bag Ny Carlsberg Glyptoteket, der blev indviet i
1897, ses Tømmergraven, Kalvebodstrand og Amager. Fotografi af Peter Elfelt. Køben
havns Bymuseum. Udsnit.
8 6