Previous Page  87 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 87 / 187 Next Page
Page Background

Charles Ambt og gadeplanlægningen i

Vestervold kvarter

A f Caspar Jørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller

Omkring århundredeskiftet intensiveredes forsøgene på at styre og re­

gulere Københavns vækst. Tekniske anlæg som vandforsyning og klo­

aksystem, hvis første generation var opbygget i 1850-erne og 1860-er-

ne, blev udvidet og forbedret væsentligt. Det blev eksempelvis først nu

muligt at tilslutte vandklosetter til kloaksystemet. Afgørende skridt i

planlægningen af byens trafiknet blev taget. Allerede i 1885 udarbejde­

de man den første sporvejsplan for siden i 1911 at kommunalisere spor­

vejene. Københavns nuværende nærbanenet og hovedbanegårdens

flytning blev planlagt, ligesom flere af de vigtigste indfaldsveje sikredes i

disse år. Man arbejdede nu mere bevidst med en funktionel opdeling af

byen i zoner. Nye velhaver-kvarterer som Ryvangen blev udlagt, og Fri­

havnen blev planlagt som et særlig erhvervsområde. I stedet for spadse-

reparker anlagde man

brugsparker:

til befolkningens rekreation. Køben­

havns Kommunes areal blev udvidet til det tre-dobbelte ved indlem­

melserne afValby, Brønshøj og Sundbyerne, ligesom store grundarealer

blev opkøbt for at kunne styre bybygningen. Samtidig fortsatte man be­

stræbelserne på at regulere boligbyggeriet og især hindre baggårdsbyg­

geriet. Det er fristende at opfatte de forskellige tiltag som et gennem­

brud for den københavnske bybygning.1

Det er næppe tilfældigt, at et sådant gennembrud kom i årene om­

kring 1900, for selvom omdannelsen af København fra en traditionel

handels-og kongelig residensstad til en moderne industriel storby var

en langstrakt proces, er det, som om forandringerne skete med særlig

kraft i disse år.Mens stort set hele befolkningen endnu i 1855 havde væ­

ret samlet bag voldene, aftog dette områdes andel af befolkningen til

46% i 1880 og kun 15% i 1916. Samtidig kom det voksende antal indu­

strielle virksomheder til at præge byen. Efterhånden som den enkelte

virksomhed beskæftigede flere, tog nye maskiner og produktionsgange

i brug, måtte den optage mere plads. Mange valgte da at opføre nye

85