Ove Jørgensen
Med nedsættelse af Generalvejkommissionen 1778 var man parat til
for alvor at tage fat på de nye hovedveje til fremme af den indre sam
færdsel, først de sjællandske:72
(København) - Klovtofte - Køge
1778-1788
(København) - Roskilde - Korsør
1779-1791
(København) - Roskilde - Kalundborg
1779-1793
(København) - Brøndsholm - Helsingør
1779-1793
(København) - Amagerbro - Dragør
1780-1790
(København) - Køge - Vordingborg
1793-
Den 1. april 1783 fik kaptajn von Lemvigh instruks om opmålingsar
bejderne på Fyn, men det er en anden historie.
HENVISNINGER OG NOTER
1. Ordet kongevej anvendes i forskellige
betydninger:
A. Om de særlige landeveje, som Fre
derik II og Christian IV anlagde på de
strækninger, hvor de ofte rejste og som
kun måtte benyttes af kongen og de
personer, der havde fået hans særlige
tilladelse. Gammel Kongevej på Frede
riksberg er den sidste rest af den ny
»kongevej«, som Christian IV anlagde
fra København til Roskilde i 1641-42,
jfr. Alex Wittendorff, Alfarvej og
Kongevej, København 1973, s. 164 og
274 ff.
B. Om de nye hovedlandeveje, som
anlagdes ved vejreformerne i slut
ningen af det 18. århundrede, særlig
om vejen København - Hillerød - Hel
singør (i modsætning til Strandvejen).
C. I folkemunde om de alfarveje,
som forbandt kongsgårdene eller førte
til vigtige overfartssteder, således i
Vendsyssel, jfr. Bent Jørgensen, Sted
navne og samfærdselshistorie, 1979, s.
31 ff, og på Fyn om vejen mellem
kongsgårdene i Odense, Rugård og
Hindsgavl, jfr. stiftamtmand Buch-
walds indberetning 1795, Landsarki
vet for Fyn, i modsætning til vejen
Odense - Vissenbjerg - Middelfart,
som skulle blive vejreformernes ny
hovedlandevej. I Dyrehaven hedder
vejen mellem Jægersborg og Eremita
gen endnu Kongevej, og i Dragør fører
Kongevejen til havnen. I 1764 omtal
tes landevejen København - Køge
som »den gamle kongevej«. Den hav
de siden Valdemarstiden ført videre til
Vordingborg og Gedser kongsgård,
hvorfra der tidligt var overfart til Ro-
stock.
2. Wittendorff, s. 244ff.
3. »...siden Ambrosius Stub (1705-1758)
har man for spøg kaldt hovedstaden
for Kongens København. Men det var
mere end en spøg....« Steen Eiler Ras
mussen, København, et bysamfunds
særpræg og udvikling gennem tider
ne, 1969, s.45ff.
4. Kancelliets brevbøger, 8. oktober
1585, Rigsarkivet.
5. Wittendorff, s. 199 og 288-89.
6. Ordet alfarvej kan føres tilbage til Jy
ske Lov 1241 og er imiddelalderen det
almindeligt brugte ord om offentlig
vej. I købstæderne var Algade som re
80