Previous Page  82 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 187 Next Page
Page Background

Ove Jørgensen

Med nedsættelse af Generalvejkommissionen 1778 var man parat til

for alvor at tage fat på de nye hovedveje til fremme af den indre sam­

færdsel, først de sjællandske:72

(København) - Klovtofte - Køge

1778-1788

(København) - Roskilde - Korsør

1779-1791

(København) - Roskilde - Kalundborg

1779-1793

(København) - Brøndsholm - Helsingør

1779-1793

(København) - Amagerbro - Dragør

1780-1790

(København) - Køge - Vordingborg

1793-

Den 1. april 1783 fik kaptajn von Lemvigh instruks om opmålingsar­

bejderne på Fyn, men det er en anden historie.

HENVISNINGER OG NOTER

1. Ordet kongevej anvendes i forskellige

betydninger:

A. Om de særlige landeveje, som Fre­

derik II og Christian IV anlagde på de

strækninger, hvor de ofte rejste og som

kun måtte benyttes af kongen og de

personer, der havde fået hans særlige

tilladelse. Gammel Kongevej på Frede­

riksberg er den sidste rest af den ny

»kongevej«, som Christian IV anlagde

fra København til Roskilde i 1641-42,

jfr. Alex Wittendorff, Alfarvej og

Kongevej, København 1973, s. 164 og

274 ff.

B. Om de nye hovedlandeveje, som

anlagdes ved vejreformerne i slut­

ningen af det 18. århundrede, særlig

om vejen København - Hillerød - Hel­

singør (i modsætning til Strandvejen).

C. I folkemunde om de alfarveje,

som forbandt kongsgårdene eller førte

til vigtige overfartssteder, således i

Vendsyssel, jfr. Bent Jørgensen, Sted­

navne og samfærdselshistorie, 1979, s.

31 ff, og på Fyn om vejen mellem

kongsgårdene i Odense, Rugård og

Hindsgavl, jfr. stiftamtmand Buch-

walds indberetning 1795, Landsarki­

vet for Fyn, i modsætning til vejen

Odense - Vissenbjerg - Middelfart,

som skulle blive vejreformernes ny

hovedlandevej. I Dyrehaven hedder

vejen mellem Jægersborg og Eremita­

gen endnu Kongevej, og i Dragør fører

Kongevejen til havnen. I 1764 omtal­

tes landevejen København - Køge

som »den gamle kongevej«. Den hav­

de siden Valdemarstiden ført videre til

Vordingborg og Gedser kongsgård,

hvorfra der tidligt var overfart til Ro-

stock.

2. Wittendorff, s. 244ff.

3. »...siden Ambrosius Stub (1705-1758)

har man for spøg kaldt hovedstaden

for Kongens København. Men det var

mere end en spøg....« Steen Eiler Ras­

mussen, København, et bysamfunds

særpræg og udvikling gennem tider­

ne, 1969, s.45ff.

4. Kancelliets brevbøger, 8. oktober

1585, Rigsarkivet.

5. Wittendorff, s. 199 og 288-89.

6. Ordet alfarvej kan føres tilbage til Jy­

ske Lov 1241 og er imiddelalderen det

almindeligt brugte ord om offentlig

vej. I købstæderne var Algade som re­

80