![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0077.jpg)
Avenuerne til København
Den første kvartmilesten på vejen til Roskilde stod nær stadens græn
se ved Sorte Hest (Vester Fælledvej), og her begyndte altså den nylande
vej til Roskilde. Når Marmillod her skrev Champs med stort begyndel
sesbogstav, betyder ordet måske ikke blot marker, men specielt staden
Københavns markjorder.
Linieføringen forMarmillods vej fulgte i store træk den gamle alfarvej,
sådan som den var blevet anlagt i 1620'erne i forbindelse med anlægget
af Christian IV's kongevej (Gammel Kongevej) til Roskilde.57Fra denne
tid stammer de to knæk påVesterbrogade vedVærnedamsvej ogvedDet
ny Teaters Passage, som stadig ses.
På strækningen nærmest København, dvs. fra nuv.Helgolandsgade til
Tivolis hovedindgang, hvor glacis'et begyndte, udformedes den nye vej
imidlertid som en monumental avenue - en promenade med fire træ
rækker, altså omtrent det tværprofil, som vi kender idag. Omtrent midt
vejs på denne brede strækning anlagdes en runddel, hvor i 1792 grund
stenen blev lagt til Frihedsstøtten.
Over glacis'et var vejen derimod kun smal og kunne måske kaldes en
passage (smal forbindelsesvej). I hvert fald, da man efter nedlægning af
København som fæstning i 1857 uden forVesterport opkastede en bred
dæmning over voldgraven og ravelinen, blev navnet på denne ny vej:
Vesterbros Passage.58
Ved nuv. Stenosgade krydsede landevejen Rosenåen, afløbet fra Skt.
Jørgens Sø.Til erstatning for den gamle bro her tegnede Marmillod en ny
hvælvet bro af sten med en fornem lygtestander med kongens mono
gram.
Marmillods tekst til tegningen lyder i oversættelse: Tegning af en bro
af murværk. Hvælvingens længde, dvs. bredden af broen, 22
Vi
alen og 6
alens åbning med en mur til afkortning af
rampen.Atbygge iVesterports
Forstad [i en afstand af] 283 favne, 5V
2
fod fra den [bro] ved den sidste
bom på glacis'et (brystværnet) og på det sted, hvor der er en gammel bro
over bækken, der kommer fra Skt. Jørgens Sø.«59
Broer af murværk var kostbare at bygge.Til gengæld krævede de ikke
- som broer af træ - stadig vedligeholdelse. Mange af de hvælvede broer,
der byggedes på danske veje i vejreformernes tid, er bevarede til nuti
den. Velkendte eksempler er Jellebro over Nivå på kongevejen nord for
Hørsholm (1787),60Køge Bro (1802)61 og Sønderbro i Kolding (1807).62
Alle disse broer er bygget efter denmodel, somMarmillod havde angi
vet for de to omtalte broer i København 1771-72.
75