81 / 187
Avenuerne til København
landsbyerne, men tog ikke smålige hensyn til terrænvanskeligheder.
MedMarmillod kom en ny teknik for anlæg af landeveje,chausséer, til
Danmark. De var karakteriserede ved deres lige linier og skarpe knæk.
De lige linier var ikke blot »Tidens franske ideal«,69men de var også en
praktisk nødvendighed.Det varmeget lettere at afsætte rette linier,f.eks.
mellemkirketårne, til at anlægge vejkasse og grøfter efter, end at afsætte
cirkelbuer og overgangskurver. De skarpe knæk havde ikke dengang
nogen ulemper for færdselen.
På den ny landevej fra Vibenshus til Lyngby forekommer to tilfælde,
hvor det blev nødvendigt at afvige fra den lige linie.
1.VedLundehuset,hvor det for at komme uden omhuset og igennem
terrænet ved Emdrup Sø blev nødvendigt at give vejen et bajonetknæk.
2.
Ved Vintappersøen, hvor den lige linie ville komme til at gå tværs
gennem søen. Her blev vejen i bløde cirkelbuer ført langs søbredden, og
de rejsende fik således en smuk oplevelse.
Denne kurve er dog ikke vist på Wessels kort 1766, skønt det havde
været let at medtage denne detalje i mål 1:80.000. Derimod er der lidt
nord forVangede vist en lille sø, Huul Søe vest for vejen, medensVintap
persøen ligger øst for vejen. Måske dette var en af de førnævnte »smaa
Feyl«, der skulle rettes inden kortets trykning. Kurven på vejen, men
ikke søen er vist på Morvilles Vej=Kort for Rejsende 1781.
Også på Roskildevej måtte man et sted afvige fra den lige linie, somvil
le have ramt Glostrup Kirke.70 På Videnskabernes Selskabs kort over
den nordøstlige del af Sjælland fra 1768 er kirken tegnet midt i den lige
vej, men på Morvilles Vej=Kort for Rejsende 1781 er der ved kirken vist
et bajonetknæk.
Hvis man herefter skal opgøre resultatet af Pionertidens bestræbelser
for at forny det danske vejnet, må det blive:
1. At kongen uden om Københavns volde havde fået et smukt sam
menhængende net af gode, nye veje mellem sine slotte Frederiksberg,
Hørsholm og Fredensborg samt til kongefamiliens gravsteder i Roskilde
domkirke og
2.Atrigets vigtigste landevej, vejen fra Roskilde forbi Damhuset til Kø
benhavns Vesterport var blevet lagt »i lige linie« over Frederiksberg Bak
ke. Herved var »bjergets« magt blevet brudt, og Christian IV's gamle
kongevej »ved Solbjerge uden for København« overlevede somGammel
Kongevej og Smallegade, medens bøndernes »lange stenbro gennem
Valby og til Langvadsdam« igen blev en »landsbygade«.71
79