85 / 187
Avenuerne til København
lingen, Vejdirektoratet 1489, 17.
Jeg skylderJørgen Nybo Rasmussen
tak for også at have gjort mig opmærk
som på denne plan.
54. Marmillods tekst lyder: Plan du che
min dans la traverse du Faubourg de la
Porte d'Ouest et projet du rétablisse
ment du pavé et ponts, depuis la
1.reBarrière å bascule sur le glacis jusques
a 34 toises 1/6 au delà de la pierre qui
indique le 1er quart de Mile, et la tra
versant les Champs jusques a la ren
contre du pavé de Friderichsberg; re
lativement au Détail Estimatif en datte
du 12. Février 1772«. Tegningen er i
mål 1:1.000 og er 143 x 17 cm. 5 steder
er påklæbet tværprofilplaner tværs
over kortet.
55. Original i Københavns Bymuseum.
56. Kortet er, ligesom Gottfried Hoff-
manns kort, gengivet i Steffen Linvald,
Københavnske Gadenavne i fortid og
nutid 1967.
57. Wittendorff, s. 210-12.
58. Linvald, s. 52. Navnet Vesterbros Pas
sage bevaredes længe i folkemunde
og bruges i Trap 1880, selvom det i
1874 officielt blev stadfæstet, at det
rigtige navn var Vesterbrogade, jfr.
Bent Jørgensen, Dansk Gadenavne
skik 1970, s. 83. Endnu mere vedhol
dende er Salmonsens Konversations
leksikon, som i bd. X, 1900, s. 541 skri
ver: Hovedfærdselslinien fra den gam
le By til Forstaden Vesterbro, den saa-
kaldte Vesterbro Passage... og ...Ho
vedfacaden [af det ny rådhus] ud mod
Vesterbros Passage... og på næste side:
[Forstaden] Vesterbro staar i Forbin
delse med den gamle By ved den
nævnte Vesterbro Passage..., medens
Frihedsstøtten siges (i bd. VII, 1897, s.
148) at ligge ...paa Vesterbro ved Kø
benhavn... Her er altså ikke tvivl om, at
Vesterbro Passage (uden genitiv-s) be
tegner gaden fra Vestervoldgade til
omkring Tivolis hovedindgang.
59. Den originale tekst lyder: »Dessein
d’un Pont en maçonnerie de 22
xh
au
nes de longeur de voûte, et 6 aunes
d'ouverture, avec un mur de rampe
pour un abrevoir; a construire dans le
Faubourg de la Porte d'Ouest, 283 toi
ses 5 pieds
Vi
au de là de la demiere
Barriere du glacis et en place d'un
vieux pont sur la ruisseau provenant
du Lac St.Jôrgen. Relativement au Dé
tail Estimatif en datte du 12 Février
1772«, sign. Marmillod. Planen inde
holder 1) Plan, 2) Coupe og 3) Eleva
tion.
60. Torben Topsøe-Jensen, Ad hjulspor og
landeveje, 1966, s. 148, og Kirsten-Eli-
zabeth Høgsbro, Broer, besværlige
monumenter, i Dansk Vejtidsskrift
1987,281.
61. Henrik Stissing Jensen, Da Danmark
fik kortlagte veje, i Siden Saxo 1984, nr.
2, s. 10.
62. Kirsten-Elizabeth Høgsbro, anf. arb. s.
283 og forsiden.
63. Ove Jørgensen, Morvilles Plan...., i
Dansk Vejtidsskrift 1987, s. 277.
64. Eiler Nystrøm, Fra Nordsjællands Øre
sundskyst. Gentofte, Lyngby og Sølle
rød sogne i fortid og nutid, 1938,s. 58ff.
65. Sys Hartmann, 50 palæer og landste
der, 1977, s. 109ff.
66. Kortet er gengivet i Geografisk Tids
skrift 1953, fig. 2. Tegningen var
dengang i Overvejinspektørens arkiv,
men er nu afleveret til Rigsarkivet.
67. Håndskrevet erklæring angående de
nye landevejs anlæg i Fyn. Selve erklæ
ringen er udateret, men den er bilag til
et promemoria, dateret 3. juli 1786 i
Rentekammerets kontor for vejsager,
j.nr. 289/1786, Rigsarkivet.
68. a) Lundhuus, Lundehuset, traktørsted
ved Emdrup Lund, den lille skov øst for
Erndrup sø, jfr. Wittendorff s. 245 og
294.
b) Rôveskovs Bakken kaldes på Wil-
sters kort 1763 for Refsgaards Backe,
Rævegårds bakke, jfr. Nystrøm s. 218.
c) Lac de Gientofft, Gentofte sø, jfr.
John Kousgård Sørensen, Danske sø-
og ånavne II, 1973, s. 224ff.
83