83 / 187
Avenuerne til København
gel den gade, der førte fra torv til by
port, og på landet var alfarvej som of
test ensbetydende med landevej, vej
for en landsdel, vej som forbandt køb
stæder og overfartssteder. De vedlige
holdtes af herredets bønder og kaldtes
derfor også herredsveje, måske oprin
delig »vej til herredets tingsted«, jfr.
Wittendorff, s. 10-11.
7. Jørgen Nybo Rasmussen, De ældste
danske vejkort. En registrering i
Rigsarkivets 1. afdelings kort- og teg
ningssektion, i Arkiv, tidsskrift for ar
kivforskning, X, nr. 4 ,1 9 8 5 , s. 206. Kø
benhavns historie, bd. 3, 1981, s. 176.
8. Torben Topsøe-Jensen, Ad hjulspor og
landeveje, 1966, s. 141.
9. Nybo Rasmussen, anf. arb., s. 213.
10. L.A. Madsen, Vejvæsenets ældre Histo
rie, i Dansk Vejtidsskrift 1925, s. 191.
11. Ove Jørgensen, OTONIVM, Odense
1593, 1 9 8 1 ,s. 15-18.
12. Kortet er gengivet i Bo Bramsen, Gam
le Danmarkskort, 3. oplag 1975, s. 54.
13. Peder Koefoed var født i Norge 1728.
Efter faderens død 1731 vendte mode
ren tilbage til Danmark, idet hun var
datter af kgl. hofbygmester Ernst Bran-
denburger (som 1699-1703 havde
bygget det første slot på Frederiksberg
Bakke). Peder kom i Odense Gymna
sium og blev i 1754 alumne på Borchs
Kollegium.
14. Dette og de følgende fire stykker byg
ger på Asger Lomholt, Landmåling og
Fremstilling af Kort under Bestyrelse
af Det kongelige Danske Videnskaber
nes Selskab 1761-1843 (Samlinger til
Selskabets Historie IV), Kbh. 1961.
15. Egil Skall, Københavns Stadsarkivs
Kort- og Tegningssamling, manuskript
i stadsarkivet 1987.
16.F.eks. Waghenaers Spieghel der Zee-
vaert 1583-85, men også Tyge Brahes
kort over Hven 1596 og kortet over
Holsten i Pontanus' Rerum Danica-
rum Historia, 1631. Gengivet i Bo
Bramsen, Gamle Danmarkskort, 3.
oplag 1975, fig. 48, 38 og 57.
17. Siden 1637 havde Københavns obser
vatorium været på Rundetårn.
18. Deklinationen eller Misvisningen er
vinkelen mellem den geografiske og
den magnetiske meridian.
19. Kortet er gengivet iWittendorff, s.218.
20. Ludvig Boesen, Den ved Øresund be
liggende Anselige Stad Helsingøers
Beskrivelse....,Aalborg 1757,s.59ff.Her
citeret efter Topsøe-Jensen, Fem mil
langs Øresund, 2. omarb. udg. 1974, s.
24. Set fra Helsingør var Strandvejen
altså Københavnsvejen, medens vejen
set fra København i 1658 for Erik
Dahlbergh var Kronborgvej (via Cro-
neburgensis) og i 1763 for Peter Wü
ster var Helsingørs landevej. Vi ser alt
så her begyndelsen til nyere gadenav
neskik, hvorefter en vej ofte navngives
efter den lokalitet, som den fører til,
f.eks. Lyngbyvej, Frederikssundsvej,
Roskildevej. Fra selve København
kendes allerede et par ældre eksem
pler herpå: Frederiksborggade (1650),
Helsingørsgade (1650) og Frederiks-
berggade (1728), jfr. Bent Jørgensen,
Dansk Gadenavneskik, 1970, s. 32f og
Steffen Linvald, Københavnske gade
navne i fortid og nutid, 1967.
21. Jfr. Topsøe-Jensen, Fem mil... s. 30ff.
22. Bagernes mølle er vist med vejrmølle
signatur på Wessels kort. Den kaldtes
senere Svanemøllen og brændte 1892.
23. Geddes eleverede kort 1760-61 i Kbh.
stadsarkiv. Udsnit i Københavns histo
rie III bd., 1981, s. 115.
24. Denne linieføring fremgår af en plan
over egnen fra Usserød ved Hirsch-
holm til Helsingør fra 1778. Kortet er
gengivet som bilag til Torben Topsøe-
Jensen, Kongevejen fra Usserød nord
for Hirschholm til Helsingør, udgivet
af Museumsforeningen for Hørsholm
og Omegn 1965, og i sammes Fem mil
langs Øresund, Strandvejens historie,
2. rev. udg. 1974. Det originale kort
fandtes dengang i Vejdirektoratet,
men er senere overført til Rigsarkivet.
25. Wittendorff, s. 244ff.
81