99 / 187
fæstet af kongen den 21. februar 1885, besluttede Borgerrepræsentatio
nen at sælge de to kareer nord for den nuværende Rådhusplads 13. juli
1885.1november vedtog man både anlæggelsen af Vester Boulevard
med fire trærækker fraGyldenløvesgade tilJernbanegade og sløjfningen
af volden syd forVesterbrogade. I første omgang dog kun afgravningen
af Gyldenløves Bastion (ved Rådhuspladsen) for i 1888 at gåvidere med
kurtinen mellem NyKongensgade og Rysensteens Bastion.27Under be
handlingen af det sidste punkt kom det betegnende nok frem, at Borger
repræsentationen ikke var orienteret om Udvalget for Fæstningsterræ
nets Realisations arbejde med detailplanlægningen af Vestervold Kvar
ter. Det varMeldahl, der lidt ironisk gjorde opmærksompå dette tilfælde,
hvor planlægningen i realiteten var overladt til nogle få »eksperter«.Han
benyttede lejligheden til at opfordre magistraten til at fortsætte arbejdet
og ikke overraskende at afsætte plads til rekreative arealer samt visse
anlæg f.eks. hospitaler. Borgmester Øllgaard skyndte sig at fastslå, at det
ikke var detailplanlægningen, der var til behandling.28Borgerrepræsen
tationen måtte vente fem år før der blev lejlighed til at tage stilling til for
løbet af gaderne mellem Vester Voldgade og Vester Boulevard syd for
Rådhuspladsen, og først i 1899 kunne man vedtage en gadeplan for det
såkaldte Rysensteenskvarter.29
Inden da var der blevet fremsat mange forslag om placeringen og op
førelsen af nye offentlige bygninger i området. De fremkom løsrevet fra
hinanden og stillede ikke helt små krav til den nye stadsingeniørs koor
dinationsevner, men gav ham samtidig mulighed for at afprøve, hvor
dan forbindelseslinierne gennem kvarteret kunne udformes mest hen
sigtsmæssigt.
I efteråret 1887 foreslog Borgmester H.N. Hansen, at den nye Vester
Friskole fik en grund iVesterVoldgade mellemNyVestergade og Storm
gade. EfterAmbts mening krævede valget af en passende grund egentlig
en bebyggelsesplan.Men en sådan kunne ikke udarbejdes før, dervar ta
get stilling til placeringen af de øvrige nye offentlige bygninger i områ
det - på det tidspunkt Rådhuset ogBanegården. Derfor foretrakAmbt at
lægge skolen længere mod syd efter NyKongensgade, hvor den ikke vil
le blokere for den fremtidige planlægning.30
Få måneder senere forelå et forslag fra professor Storck om opførelse
af en kirke med en omliggende plads, hvor NyKongensgades forlængel
se krydsede Colbjørnsensgades forlængelse. Ifølge stadsingeniøren ville
et sådant anlæg komme til at ligge for tæt på den projekterede banegård.
Charles Amht og gadeplanlcegningen i Vestervold kvarter
97