102 / 187
des praktisk begrundet. ForAmbt var gadernes vigtigste funktion (dette
begreb anvendes
ikke
af Ambt selv) at forbinde forskellige punkter i
byen. Løstes denne opgave tilfredsstillende ville også de æstetiske krav
kunne opfyldes. Dette skete bedst ved udlægning af diagonalgader mel
lem skæringspunkterne for radial- og ringgader og de ved sådanne
punkter naturlig opståede pladser, ellermellem offentlige bygninger, ba
negårde og andre færdselscentrer. Netop fordi diagonalgaderne udgjor
de bekvemme forbindelser, mente Ambt, at færdslen søgte dem ofte i li
ge så stort mål som radialgaderne og i reglen mere end ringgaderne.33
Diagonalgaderne havde den fordel, ifølge Ambt der citerede Stubben, at
»Byen på en vis måde ligger gennemsigtig for os, og det at finde sig til ret
te er ligeså let som i et efter en klar grundplan bygget hus. Dette frem
bringer en følelse afbehagelighed og sikkerhed, envis følelse afvenskab
forbyen, i hvilkenman bevæger sig, somden fremmede stedse vil savne i
en systemløst anlagt by«.34
Borgmester Øllgaardvar ikke meget for at bryde med det traditionelle
skakbrætprincip. Striden samlede sig om, hvorvidt Ny Kongensgade
burde forlænges i en
ret linie
følgende det traditionelle system eller om
den skulle bøjes ud mod havnen. Vel sagtens for ikke at provokere, om
talte Ambt den sidste løsning som, at gaden forlængedes
retvinklet
på
Vester Voldgade. Hertil kom, at selvom borgmesteren måtte erklære sig
enig med stadsingeniøren i, at det ikke gik an at løse gadespørgsmålene
enkeltvis, var han på den anden side noget betænkelig ved at kombinere
igen alt for meget, »da dermed afgørelsen let bliver umulig, såmeget me
re som jernbanespørgsmålet er svævende«.35 Det bremsede imidlertid
ikke Ambt, for han kunne, vel netop på grund af Øllgaards uvilje mod at
kombinere alt for meget, henvise til, at retningen af Ny Kongensgades
forlængelse ikke var blevet bestemt i planen af 1885. En lige forlængelse
ville løbe blindt udvedKvægtorvet. Det måtte være vigtigere at sætte Ny
Kongensgade i bekvem forbindelse med Kajgaden. Endelig mente han,
at Langebro måtte forbindes med Bernstorffsgade.36
Ambt udarbejdede utallige variationer over dette tema i den følgende
tid. Eksempelvis en plan, hvor han udlagde gaderne efter skakbrætprin
cippet, men drejede dem 45° i forhold til Bernstorffsgade ogVester Bou
levard, således at de kunne fungere som diagonalgader. Helt gennem
ført erplanen ikke, forpå den udsparrede plads imidten er den påtænkte
kirke placeret, således at den til en vis grad spærrede for den direkte for
bindelse.37
CasparJørgensen, Tint Knudsen og Anders Møller
100