104 / 187
Nye problemer opstod, da den foretagsomme professor Thomsen i ef
teråret 1888 fremlagde en ny plan efter skakbrætprincippet. Behændigt
kunne Ambt henvise til, at han i sine planer havde støttet sig til Thom
sens ældre udkast, og derfor måtte fraråde at gadenettet baseredes på en
rektangelplan. Derimod kunne han tilslutte sig professorens forslag om
at placere Glyptotheket vest for boulevarden. Endelig benyttede han lej
ligheden til at foreslå en udretning afNyStormgade langs Tivoli, så man
undgik det mærkelige sving fra 1885 planen.38Men efter at Øllgaard så
ledes havde fået støtte, fastholdt han den retliniede forlængelse af Ny
Kongensgade samtidig med at en samlet plan for området stadig afvi
stes.39Imarts 1889 vedtog Udvalget for Fæstningsterrænets Realisation
Thomsens plan for området øst for Boulevarden, hvor Dantes Plads nu
var udsparret, samt Glyptothekets placering vest herfor mellem den ret
liniede forlængelse af NyVestergade og NyKongensgade.40Planen blev
endelig vedtaget i Borgerrepræsentationen i april 1890.
Ambt fortsatte ufortrødent med planlægningen af den resterende del
af området. 1891 er det stadig kirken, som spøger. I 1892 gælder det
Langebros fremtidige beliggenhed.Ambt mente, at den bedste placering
ville være udfor kareen mellem Vester Voldgade og Vester Boulevard.
Broen burde ikke opføres udfor Boulevarden, fordi den især ville blive
brugt til tungere vognfærdsel som Amager produkter, varer til Chri
stianshavn og artilleriet. Efter hans bedste skøn var det ikke ønskeligt at
lede denne færdsel med forsæt ad Boulevarden, men snarere ad Vester
Voldgade, hvis brolægning var indrettet til det. På den anden side gik det
ikke at placere broen udfor denne gade dels af forskellige tekniske grun
de, dels fordi den ikke burde lægges længere mod øst end nødvendig af
hensyn til den ubesværede forbindelse mellem jernbanen og broen ad
den påtænkte diagonalgade.41
For udformningen af Rysenstens kvarter og ikke mindst diagonalga
dernes funktion var den fremtidige ordning af banegårdsforholdene
vigtig. Allerede i 1885 havde ingeniøren Holger Hammerich offentlig
gjort sit forslag til en fuldstændig baneordning, hvorefter hovedbane
gården skulle flyttes tilbage til sin oprindelige placering syd for Vester
brogade, og tanken omden nedgravede boulevardbane introduceredes.
I 1892 vedtog Rigsdagen at placere den nye godsbanegård ved Kalve
bod Strand.Men først i 1904 besluttede Rigsdagen sig endeligt for at pla
cere den nye hovedbanegård, som Hammerich havde foreslået, efter at
have afholdt en konkurrence som Ambt vandt i 1899 med et projekt,
CasparJørgensen, Tim Knudsen og Anders Møller
1 0 2