![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0097.jpg)
storffsgades udmunding i Ved Kalvebodstrand udgør en undtagelse.
Den er et tidligt og lidt uelegant eksempel på en diagonalgade, en gade
type somAmbt fandt uundværlig i sit foredrag 1888.Tankenmedgaden
må have været at lede færdselen fra Stormgade tilVesterbro både adKal
vebodstrand og Stormgades forlængelse.
Samtidig med at disse ændringer var under forberedelse, voksede
presset for at sikre forbindelsen mellemVesterbro og den gamle bydel.
1882 havde 178 grundejere fra Vesterbro indsendt et andragende til
Kommunen for at fremskynde anlæggelsen af Ny Stormgade. Heri hed
der det bl.a.: »Færdselen påVesterbrogade er sombekendt i de seneste år
tiltaget i en foruroligende grad, hvorom mange ulykkestilfælde bærer
vidnesbyrd. Forsåvidt dette er en følge af, at Vesterbrogade optager ho
vedlandevejen fra Roskilde, Frederiksberg Allé og Gammelkongevej er
der jo intet at gøre derved, men nogen færdsel burde drages ind i byen
ad andre veje. Dette gælder således om færdselen fraValby og fabrikker
ne ved Bakkegårdsvej, navnlig Carlsberg Bryggerierne, Cikoriefabrik
kerne, Cementfabrikken
m.fl. Det ville utvivlsomt være af ikke ringe be
tydning, om de mange tungtlæssede vogne fra de nævnte fabrikker og
færdselen fra Valby kunne drages nedad en anden hovedåre endVester
brogade og sammes snævre fortsættelse inde i byen. Ved Stormgades
forlængelse ligger Kvægtorvet, Gasværket, flere kemiske fabrikker og
store strand-og stenpladser, fra hvilke der daglig kører mange læs og fø
res kvæg og heste indad, for det meste til og ad Vesterbrogade. Fra Gas
værkerne og deres store oplagspladser, hvorfra der har udviklet sig en
stadig tiltagende trafik, haves foruden adVesterbrogade, kun forbindel
se med byen ved gaden »Ved Kalvebodstrand«, som på flere steder ind-
snævres i en sådan grad, at færdselen bliver meget besværlig, og her kø
rer endda jernbanetog. Vi tror, at en del af denne færdsel vil blive bortle
det ved gennemførelsen af Stormgade og dens forlængelse over Stads
graven til Reventlowsgade.... For at optage trafikken fra Valby og Carls
berg Bryggerierne udfordres noget mere, såsom Bakkegårdsvejens for
længelse til Enghavevej eller til Stormgades forlængelse«.23
PåVesterbro arbejdede man videre med gennemførelsen af Istedgade
efter planen fra 1857. Endnu i begyndelsen af 1880-erne eksisterede
Istedgade kun på stykket mellem nuværende Abel Cathrines Gade og
Absalonsgade dog afbrudt af reberbanen ved Eskildsgade. I juni 1885
vedtog Borgerrepræsentationen forlængelsen af både Istedgade mod
øst, Colbjørnsensgade og Helgolandsgade, samt at der i dette område
Charles Amht og gadeplanlægningen i Vestervold kvarter
9 5