Previous Page  97 / 187 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 187 Next Page
Page Background

storffsgades udmunding i Ved Kalvebodstrand udgør en undtagelse.

Den er et tidligt og lidt uelegant eksempel på en diagonalgade, en gade­

type somAmbt fandt uundværlig i sit foredrag 1888.Tankenmedgaden

må have været at lede færdselen fra Stormgade tilVesterbro både adKal­

vebodstrand og Stormgades forlængelse.

Samtidig med at disse ændringer var under forberedelse, voksede

presset for at sikre forbindelsen mellemVesterbro og den gamle bydel.

1882 havde 178 grundejere fra Vesterbro indsendt et andragende til

Kommunen for at fremskynde anlæggelsen af Ny Stormgade. Heri hed­

der det bl.a.: »Færdselen påVesterbrogade er sombekendt i de seneste år

tiltaget i en foruroligende grad, hvorom mange ulykkestilfælde bærer

vidnesbyrd. Forsåvidt dette er en følge af, at Vesterbrogade optager ho­

vedlandevejen fra Roskilde, Frederiksberg Allé og Gammelkongevej er

der jo intet at gøre derved, men nogen færdsel burde drages ind i byen

ad andre veje. Dette gælder således om færdselen fraValby og fabrikker­

ne ved Bakkegårdsvej, navnlig Carlsberg Bryggerierne, Cikoriefabrik­

kerne, Cementfabrikken

m.fl

. Det ville utvivlsomt være af ikke ringe be­

tydning, om de mange tungtlæssede vogne fra de nævnte fabrikker og

færdselen fra Valby kunne drages nedad en anden hovedåre endVester­

brogade og sammes snævre fortsættelse inde i byen. Ved Stormgades

forlængelse ligger Kvægtorvet, Gasværket, flere kemiske fabrikker og

store strand-og stenpladser, fra hvilke der daglig kører mange læs og fø­

res kvæg og heste indad, for det meste til og ad Vesterbrogade. Fra Gas­

værkerne og deres store oplagspladser, hvorfra der har udviklet sig en

stadig tiltagende trafik, haves foruden adVesterbrogade, kun forbindel­

se med byen ved gaden »Ved Kalvebodstrand«, som på flere steder ind-

snævres i en sådan grad, at færdselen bliver meget besværlig, og her kø­

rer endda jernbanetog. Vi tror, at en del af denne færdsel vil blive bortle­

det ved gennemførelsen af Stormgade og dens forlængelse over Stads­

graven til Reventlowsgade.... For at optage trafikken fra Valby og Carls­

berg Bryggerierne udfordres noget mere, såsom Bakkegårdsvejens for­

længelse til Enghavevej eller til Stormgades forlængelse«.23

PåVesterbro arbejdede man videre med gennemførelsen af Istedgade

efter planen fra 1857. Endnu i begyndelsen af 1880-erne eksisterede

Istedgade kun på stykket mellem nuværende Abel Cathrines Gade og

Absalonsgade dog afbrudt af reberbanen ved Eskildsgade. I juni 1885

vedtog Borgerrepræsentationen forlængelsen af både Istedgade mod

øst, Colbjørnsensgade og Helgolandsgade, samt at der i dette område

Charles Amht og gadeplanlægningen i Vestervold kvarter

9 5