142 / 438
122
som med stor Trofasthed røgtede sit Kald paa Opfostrings-
huset under den første Direktions hele Regeringstid, fik til
at begynde med 50 Rd. om Aaret, hvorefter man vel kan
slutte, at Direktionen ikke havde tænkt, der skulde blive syn
derligt for ham at gøre. Det varede dog ikke længe, inden
han fik endnu 50 Rd., og nogle Aar efter fik han et Tillæg
paa 100 Rd., saa han havde ialt 200 Rd. om Aaret. Stif
telsens første Kirurg var Prof.
B e r g e r ,
der var født i Wien.
Der var egentlig kun tiltænkt ham 25 Rd. om Aaret, men i
Betragtning af hans bekendte „habilité“ blev der tillagt ham
50 Rd.
Medikamenterne blev taget paa Kristi anshavns Apotek,
og der blev givet 12 °/0 Rabat. Der blev i denne Periode
brugt Apotekersager for 2 å 300 Rd. om Aaret.
Syge
stuerne fandtes først i Mansarden i selve Hovedbygningen
umiddelbart op til Drengenes Sovestuer; men i et af de krie-
gerske Huse blev dog straks indrettet Sygestuer for Børn med
smitsomme Sygdomme.
Da der første Gang døde en af Drengene, det skete
allerede i December 1755, blev der bestemt, at der ved Lig
færd skulde benyttes 8 Studenter fra Regensen som Ligbærere;
men da de havde saa langt at gaa, vilde de ikke gøre det
ringere end 2 Mk. hver og Formanden 4 Mk. Præsten skulde
have 2 Mk., og Graveren 24 Sk. En af Informatorerne og
nogle af de største Drenge skulde følge Liget og paa Kirke-
gaarden før og efter Jordpaakastelsen synge den sædvanlige
Sang. Senere blev der af Stiftelsens Skrædder lavet et Lig
klæde, der kostede 40 Rd.
Tidlig paa Foraaret 1756 fremsætter Dr. Jensenius en
Række Forslag, hvoraf det fremgaar, at der allerede den første
Vinter har været ikke lidt Sygdom blandt Børnene. Blandt
andre Aarsager dertil anfører han, at Stiftelsens Grund endnu
henlaa. som Moras, hvorfor der efter hans Tilskyndelse straks
blev taget fat paa at slaa Bolværker, afgrøfte Gaardspladsen
og faa den opfyldt med Strandsand. En anden Grund til
den megen Sygdom var, at mange af de indlagte Børn havde
været svage, hvorfor han faar vedtaget, at de Børn, der skal
optages, og om hvis Helbred der er Tvivl, først skal synes