141 / 438
121
telse af dem er fastsat til yderste Undergang. Han henstiller
derfor til Direktionen, at Fabrikken hører op, da de 5 Aar
nu snart var omme, i hvilke Kommercekollegiet havde givet
en aarlig Understøttelse; „Jeg er altfor ringe til at omdømme,
om ikke disse to Mænd haver baade forødt hans Majestæts
og Opfostringshusets Penge“ . Saaledes vilde Broust ikke have
udtalt sig, om Bernstorff endnu havde staaet for Styret; men
han var forlængst borte, og der var kommen en ny Ledelse,
der tog mere haardhændet end den forrige. Derfor blev
Bonté erklæret fallit, og Opfostringshuset lod alle hans Ef
fekter bortsælge ved offentlig Auktion.
Han kom dog endnu til at skylde nogle faa Hundrede
Daler, som naturligvis aldrig blev betalt; thi da Direktionen
en halv Snes Aar senere rekvirerede Arrest paa hans Gods
og Person, var han just løben bort, fordi han havde pantsat
kongelige og andre Ure, der var indleveret til Reparation.
Dermed er Urfabrikkens Historie endelig forbi, Forsøget
havde været aldeles mislykket, og et Par Urmagermestre var
det eneste Resultat af denne temmelig kostbare Historie.
13. S U N D H E D S T I L S T A N D E N .
Var Opfostringshusets Beliggenhed sund eller usund?
Derom var der i Samtiden delte Meninger, idet Broust stadig
hævder, at de Mennesker, der bor derude, ikke er nær saa udsat
for Sygdom, som Folk inde i Byen, medens det andetsteds
hedder, at Stedet var usundt og disponerede til „skorbutiske
Tilfælde“ . Vist er det, at der næsten altid var en stor Del
af Drengene syge, og der døde ikke faa, gennemsnitlig 8 om
Aaret i denne første Periode. Men man maa ikke glemme,
at en meget stor Del af Børnene var svagelige ved Indlæg
gelsen, og naar man holder den Tids Hygieine for Øje, maa
man indrømme, at Børnene paa Opfostringshuset kom under
langt mere betryggende Forhold end de fleste andre, selv om
naturligvis Epidemier kunde faa rigtig fat et Sted, hvor saa
mange var samlet.
Der blev straks ansat en Læge og en Kirurg. Lægen,
Dr.
J e n s e n iu s ,
der var en meget dygtig og anset Mand, og