Previous Page  136 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 136 / 438 Next Page
Page Background

116

for alt, at Direktionen straks lod dem opklæde fra inderst til

yderst, siden skulde det afgøres, om det var paa Opfostrings­

husets eller Aubans Regning. Da de meget nødig vilde tilbage

til ham, blev de alle foreløbig indlagt i Stiftelsen, hvilket

naturligvis var meget uheldigt. Der var særlig en af dem,

der var opsætsig og aldeles ikke holdt sig Reglementet efter­

rettelig, men gik ud og kom hjem, naar han fandt for godt.

En Aften, da Informator Rørdam havde Opsyn ved Drengenes

Maaltid, begyndte denne Fyr, der hed Hector, at børste sine

Sko inde i Spisestuen. Da Rørdam straffede ham med nogle

Slag i Hænderne af et Ris, blev han uforskammet mod ham.

Det maa jo unægtelig have været flovt for et Menneske paa

21 Aar at faa Prygl i Drengenes Nærværelse; men synder­

lig Medfølelse er der ikke Grund til at have for ham, naar

man hører om hans følgende ualmindelig sjofle Optræden.

Stillingen maa aabenbart ikke have været behagelig for

Auban. Hvad der var kommen frem i Forhørene havde ikke

sat ham i noget gunstigt Lys, hans Læredrenge vægrede sig

ved at gaa tilbage til ham, og Direktionen saa ikke paa ham

med de blideste Øjne. Ganske vist vilde Bernstorff nødig

slippe ham, og det gjaldt derfor om at faa udslettet det ugun­

stige Indtryk, som Forhørene ogsaa maa have gjort paa ham.

Hertil mente Aubans Venner at kunne benytte Hector, der

efter Historien med Rørdam nødig vilde blive paa Opfostrings­

huset og vel ogsaa frygtede for Følgerne af sin Optræden.

En af Aubans Slægtninge, en Garver Perriard, der ligeledes

var kommen ind fra Frankrig, skrev da i Hectors Navn et

Brev, som Informator Abild, der havde faaet sin Afsked paa

Grund af Udygtighed, oversatte paa DansP. Hector gik saa ud

til Bernstorff og klagede sin Nød og afleverede Brevet. Heri

anmoder han i de mest ydmyge Vendinger om at maatte

komme tilbage til Auban, som han meget beklager nogensinde

at være kommen bort fra. Det var kun daarlige Kammerater

og Ungdoms Ubesindighed, der havde forledt ham til at klage

over denne Mester, og han havde intet højere Ønske end at

blive udlært hos ham.

Brevet gjorde sin Virkning, og Hector maa have spillet

sin Rolle godt; thi Bernstorff sendte straks Bud ud paa Op