131 / 438
111
Da den første af disse Læredrenge var udlært og skulde
gøres til Svend, resolverede Direktionen, at der skulde gives
ham en Æresklædning for at opmuntre de andres Flid. Der
blev for Eftertiden anvendt 30 Rd. til en Svendeklædning,
hver Gang en af dem havde udlært.
Reglementets 5. Post foreskrev, at nogle af Drengene
skulde „underrettes saavidt udi Urtegaards-Væsen, at de kunde
vide at reole, forbedre og tilberede Jorden til allehaande Kjøk-
ken-Urter og Hauge-Gevexter, og samme at saa, plante og for
flytte, item at sætte og op-elske Træer, pode, oculere og
deslige, som kand være dennem selv og Andre i Fremtiden
til Gavn og Nytte.“
Da Havepladsen var meget betydelig, var der jo rig Lej
lighed til at virkeliggøre denne fortræffelige Bestemmelse.
Men det varede dog nogle Aar, inden denne Sag kom i rigtig
Gænge; thi i Begyndelsen var Haven overladt Spisemestrene,
der maatte tage alt, hvad Haven kunde frembringe, men saa
skulde oplære nogle Drenge i Havebrug uden Betaling, hvad
de hverken havde Tid eller Anlæg til. Da den første Spise-
mester, Bernsten, blev afskediget, fik han et halvt Hundrede
Rd. i Erstatning for de Bekostninger, han havde haft ved
Havens Anlæggelse, og hans Efterfølger, Pickhard, fik Paa
læg om at antage en Person, der forstod Gartneriet, og som
gratis skulde undervise Drengene, til hvis Brug Stiftelsen an
skaffede Redskaber og Træsko. Men han holdt slet ikke
Haven i ordentlig Stand, hvorfor Direktionen efter kun et
Par Aars Forløb bestemte sig for en hel anden Ordning;
enten skulde der ligefrem lønnes en Gartner af Stiftelsen,
eller Haven skulde bortforpagtes. Den første af disse Mulig
heder faldt bort, da Bernstorff, der havde Interesse for Have
væsenet, og hvis Have ude paa hans Landslot var bekendt
for sin Skønhed, sendte Bud til Forstanderen, at Haven efter
hans Mening aldrig vilde blive Opfostringshuset til nogen For
del, hvis dets Kasse skulde lønne en Gartner. Derfor skulde
Forstanderens Forslag gaa ud paa at faa Haven bortforpagtet
til en Mand, der vilde paatage sig at holde den i Orden mod
at nyde, hvad den kunde frembringe. Han skulde hver Uge
levere Spisemesteren, hvad der behøvedes af Urter, Kaal og