Previous Page  130 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 130 / 438 Next Page
Page Background

110

St. Petri Kirke, der hvert Aar brugte flere Stykker Klæde

til Opklædning af Menighedens fattige Børn.

Den eneste Gang, Stiftelsen har leveret sort Klæde, var

dengang Kong Frederik V døde. Allerede et Par Dage efter

.Kongens Død skriver Baumgarten til Forstanderen: „Jeg

skulde fornemme fra hans Excellences (Bernstorffs) Frk.

Søster, om hun kunde faa Klæde, sort Kulør, til tvende Li­

berier å 7 Mk. Alen og Klæde til et Liberi til hendes Tje­

nere til samme Pris, som hans Excellences Klæde bliver.“

Et andet Brev fra ham lyder saaledes: „Hans Excell. Hr.

Gehejmeraad v. Reventlau vil og tage sit sorte Klæde fra

Opfostringshuset og forlanger Prøver, naar det er farvet. Saa

tænker jeg og, at hans Excell. (Bernstorff) kommer til at tage

100 Alen af groveste Sort til hans Vogn- og Hestebetræk.“

Det kan i denne Forbindelse bemærkes, at ellers er der

intet meddelt om Højtidelighed af nogen Art paa Opfostrings-

hnset i Anledning af dets Stifters Død; kun hører man, at

Stiftelsens og Lotteriets Bud faar bevilget Penge til en sort

Dragt i Sørgetiden. I sin Ansøgning beder han, om der maa

blive givet ham sorte Klæder, „ligesom sker med alle øvrige

Fyrbødere og Bude ved Collegierne og alle andre publique

Compagnier og indrettede Steder“ .

Det var naturligvis at vente, at de fire Læredrenge, der

skulde bo paa Opfostringshuset, vilde give Anledning til Uorden.

Det varede da heller ikke længe, inden der kom Klage over

dem, og Direktionen tilkendegav dem, at de skulde forholde

sig rolige ligesom de andre Drenge, ikke give Anledning til

Latter under Bordbønnen, ikke gaa fra Bords, førend de

havde læst og takket for Maden. De maa ej heller slaa de

andre Drenge og skal holdes til at gaa flittig i Kirke; de

kan faa Lov at spise alene i Uldstuen, men saa skal de læse

til og fra Bords.

En Aften var de alle sammen gaaet ud, og da de op­

holdt sig over Tiden paa et Værtshus, blev de bragt i Arrest

paa Raadstuen. De bad Direktionen om naadig Straf; men

de to af dem maatte udstaa en Dags Skoleret, fordi de just

den Dag havde været til Alters, medens de andre slap med

at blive alvorlig „reprimanderet“ af Informatorerne.