129 / 438
109
sowsky, der ogsaa boede til Leje i en af Opfostringshusets
Ejendomme. Stiftelsen havde nemlig nogle Lejligheder at
bortleje, da den i Aaret 1756 havde købt endnu et Hus med
tilhørende Grundstykke af det kriegerske Bo, foruden det,
der blev købt straks.
Bosowsky, der som flere af de andre Mestre, der havde
været paa Opfostringshuset, var Udlænding, var en dygtig
Mand, men meget hidsig og ikke altid let at have med at
gøre, han var ogsaa undertiden for voldsom i sin Adfærd
mod Drengene, saa der blev klaget over ham. Men han var
ikke bange for at sige sin Mening, og engang, da Byberg
havde solgt et Parti Uld til Stiftelsen, erklærede han, at den
duede ikke, og han nægtede at behandle den, indtil Direk
tionen havde givet ham udtrykkelig Ordre dertil.
Da han havde været et Aar paa Prøve, gav Direktionen
ham foruden de 200 Bd. aarlig et Tillæg af 25 °/0 af det,
der tjentes ved Salg af Klæde. Da det beløb sig til mellem
fire og fem Hundrede Bd., tjente han paa den Maade over
100 Bd. om Aaret. Skønt han flere Gange, naar der var
noget i Vejen, opsagde sin Tjeneste, blev han der dog til
sin Død 1766. Men da hans Enke havde en dygtig Svend,
fik hun Tilladelse til at fortsætte, og hun beklædte denne
Stilling, lige til Fabrikken blev nedlagt, hvilket først skete
under Opfostringshusets næste Bestyrelse.
Stiftelsens Klæde blev snart en søgt Vare, da det var
godt og billigt, idet det solgtes til Priser, der svingede fra
6—9 Mk. Alen. Da det engang ved en Opgørelse viste sig,
at der tjentes 36 °/0 derpaa, blev Prisen sat ned, saa der
kun tjentes 12 °/0. Prisen skulde bekendtgøres i Bladene, og
Forstanderen skulde tilholdes ikke at sælge hele Stykker til
Kræmmerne, men hellere i Alenvis til „Particuliers“ . Især
fornemme Folk købte deres Livréklæde derude, da det ikke
kunde faas billigere eller bedre andre Steder.
En af de største Forbrugere var selve Grev Bernstorff,
der aarlig forsynede sit store Tjenerskab med Livréer af
Klæde, der var lavet paa Opfostringshuset, ogsaa Kammer
herreinde v. Piessen, den senere Overhofmesterinde, købte
Klæde derude, og en stadig Kunde var Forstanderskabet for