124 / 438
104
der havde forset sig; thi om det end maa indrømmes, at
Reglementets 12. Post, som tidligere er anført, udviser en
efter Tidsomstændighederne meget mild Tænkemaade, var
Forestillingen om Ris og Tamp dog uadskillelig knyttet til
Skolen, og hvad dertil hørte. Det hørte til Dagens Orden
og gjorde næppe synderligt Indtryk; men for sværere Forseel
ser anvendtes en Straf, der kaldtes Skoleret, og den maa efter
vor Tids Begreb nærmest kaldes grusom. Heldigvis er det
kun undtagelsesvis, den benyttes, naar Talen er om Drenge,
der endnu søgte Skolen, derimod hændte det ikke sjældent, at
ældre Elever maatte døje denne haarde Medfart. Den bestod
i, at Synderen paa sin blottede Ryg modtog et Slag med et
Ris af alle Drengene, det vil altsaa sige over 200 Slag. Senere
forandredes det til, at 24 Drenge skulde give 10 Slag hver.
For de allerstørste Forseelser kunde der idømmes to, ja
endog tre Dages Skoleret; men saa var der næsten altid otte
Dage mellem hver Gang, vel sagtens, fordi de færreste kunde
taale saa mange Slag paa een Gang. Denne Straf idømtes
aldrig af Forstander eller Informatorer, men kun af Direk
tionen. Den første Gang denne Straf nævnes, var i Begyn
delsen af 1756, altsaa kun faa Maaneder efter at Børnene
var indlagt, og blev paalagt en Dreng, der var deserteret,
men bleven sendt tilbage af Magistraten i Helsingør. Dom
men lød saaledes: Han skulde straffes med Ris paa sædvanlig
Maade af den af Lærerne, under hvis Opsigt han stod, der
efter skulde der gives ham af hver Dreng 1 Slag paa den
bare Ryg af saadanne Slags Ris, som Præceptores ordinære
straffer med. Drengen maa i 3 Dage ikke spise med de andre
Drenge, men gives å parte en mindre Portion, ej heller lege
med dem i samme Tid, og han skal bære et Æsels Afbild
ning om Halsen, saa længe Maaltidet varer. Først et Par
Aar efter idømmer Direktionen igen en Dreng en lignende
Straf, fordi han havde stjaalet 2 Mk. 14 Sk. fra en anden
Dreng. Da dette Tyveri blev meldt Direktionen, fik For
standeren Ordre til straks at separere ham fra de øvrige
Drenge, indtil Dommen blev fældet i næste Direktionsmøde.
I denne Mellemtid skulde han staa i Skoletiden for sig selv
med et Ris i Haanden, og de to Dage om Ugen, han var paa