Previous Page  126 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 126 / 438 Next Page
Page Background

106

1 Ud. om Ugen. For samme Løn blev der ogsaa ansat en

Mand, der skulde lære Børnene at spinde paa Haandten efter

den sachsiske og vogtlandske Maade. Hørren skulde ellers

forskrives i større Partier fra Riga; men for at Arbejdet

kunde komme i Gang, laante Etatsraad Holmsted Stiftelsen

en Maatte Rakitsker Hør og en Maatte Paternoster Hør, ialt

44 Lispund. Det varede ikke længe, inden Oplaget af Garn

blev saa stort, at Direktionen besluttede, at der maatte sælges

deraf til en Pris af 10 Sk. Strengen, dog ikke til Haand-

værkere eller Vævere, da de vilde udsøge det bedste. Først

i 1758 begyndte Drengene ogsaa at spinde Uld og lærte des­

uden at sortere, skrubbe, karte og vadske Ulden. Samtidig

begyndte Lærredvævningen, idet der sattes en halv Snes Væver­

stole i Gang, ved hvilke en 60— 70 Drenge skiftedes til at

arbejde. De fleste skulde væve groft Lærred til Skjorter og

Lagener, men de Drenge, der „distingverede sig“ , skulde og­

saa lære at væve finere Ting. Til at forestaa Linnedvæv­

ningen antoges Mester Heitman fra Bielefeldt, der fik fri

Bolig for sig og sin Hustru, Brænde, Lys og 100 Rd. Der

er i det foregaaende fortalt, hvor uheldig Direktionen var med

dette Ægtepar, der var hengiven til Drik og engang nær var

bleven Skyld i, at Opfostringshuset var gaaet op i Luer.

Han fik dog Tilladelse til at beholde sin Stilling, men maatte

flytte ud af Stiftelsen.

Han lønnede kun daarligt Direktionens Overbærenhed; thi

næppe et Aar efter indberettede Forstanderen, at han havde

begaaet Utroskab ved at tage 187 Strenge Hørgarn og pant­

sætte paa Assistentshuset, hvorfor han straks blev afskediget

og en ny antaget, der hed Dreyzettel. Allerede inden den

Tid havde Forstanderen faaet Ordre til at gøre Beregning

over, hvorledes Lærredfabrikationen betalte sig, og da det

heraf viste sig, at Opfostringshuset vel intet direkte Tab havde,

men at det fabrikerede Lærred alligevel var alt for dyrt, idet

det kunde købes anden Steds for den halve Pris, lovede Ju-

stitsraad Holmsted som sagkyndig paa dette Omraade at

undersøge Forholdene og mulig fremkomme med Forslag til

Forbedring. Holmsted, der var Raadmand og Komitteret

i General Lands Økonomi og Kommerce Kollegium, var fra