126 / 438
106
1 Ud. om Ugen. For samme Løn blev der ogsaa ansat en
Mand, der skulde lære Børnene at spinde paa Haandten efter
den sachsiske og vogtlandske Maade. Hørren skulde ellers
forskrives i større Partier fra Riga; men for at Arbejdet
kunde komme i Gang, laante Etatsraad Holmsted Stiftelsen
en Maatte Rakitsker Hør og en Maatte Paternoster Hør, ialt
44 Lispund. Det varede ikke længe, inden Oplaget af Garn
blev saa stort, at Direktionen besluttede, at der maatte sælges
deraf til en Pris af 10 Sk. Strengen, dog ikke til Haand-
værkere eller Vævere, da de vilde udsøge det bedste. Først
i 1758 begyndte Drengene ogsaa at spinde Uld og lærte des
uden at sortere, skrubbe, karte og vadske Ulden. Samtidig
begyndte Lærredvævningen, idet der sattes en halv Snes Væver
stole i Gang, ved hvilke en 60— 70 Drenge skiftedes til at
arbejde. De fleste skulde væve groft Lærred til Skjorter og
Lagener, men de Drenge, der „distingverede sig“ , skulde og
saa lære at væve finere Ting. Til at forestaa Linnedvæv
ningen antoges Mester Heitman fra Bielefeldt, der fik fri
Bolig for sig og sin Hustru, Brænde, Lys og 100 Rd. Der
er i det foregaaende fortalt, hvor uheldig Direktionen var med
dette Ægtepar, der var hengiven til Drik og engang nær var
bleven Skyld i, at Opfostringshuset var gaaet op i Luer.
Han fik dog Tilladelse til at beholde sin Stilling, men maatte
flytte ud af Stiftelsen.
Han lønnede kun daarligt Direktionens Overbærenhed; thi
næppe et Aar efter indberettede Forstanderen, at han havde
begaaet Utroskab ved at tage 187 Strenge Hørgarn og pant
sætte paa Assistentshuset, hvorfor han straks blev afskediget
og en ny antaget, der hed Dreyzettel. Allerede inden den
Tid havde Forstanderen faaet Ordre til at gøre Beregning
over, hvorledes Lærredfabrikationen betalte sig, og da det
heraf viste sig, at Opfostringshuset vel intet direkte Tab havde,
men at det fabrikerede Lærred alligevel var alt for dyrt, idet
det kunde købes anden Steds for den halve Pris, lovede Ju-
stitsraad Holmsted som sagkyndig paa dette Omraade at
undersøge Forholdene og mulig fremkomme med Forslag til
Forbedring. Holmsted, der var Raadmand og Komitteret
i General Lands Økonomi og Kommerce Kollegium, var fra