105
Værkstederne, skulde han sidde for sig selv med en Sejldugs
Kittel paa, der „var Drengene afskyelig, fordi den kaldtes
Straffekittelen“ . Desuden skulde han „udi Mad, Drikke og
Pleje anderledes trakteres til Skræk og Afsky for de andre,
men hannem ikke til Skade paa Lemmer og Sundhed“ . Den
egentlige Dom lød paa, at han skulde udstaa 1 Gang Skole
ret, hvortil ogsaa hørte Straf af hans Informator, den saa-
kaldte „Product“ , og derefter skulde han i 6 Uger være
separeret fra de andre Drenge og i den Tid bestandig bære
Straffekittelen og nyde mindre Mad og Drikke, dog saaledes,
at han ingen Sult og Tørst lider. Da et Par Drenge paa
13 og 10 Aar havde været bortløben, blev den ældste idømt
2 Dages Skoleret og 4 Ugers Straffekittel, den yngre nøjedes
med 1 Dags Skoleret og 2 Ugers Straffekittel.
Lettere slap to Drenge, der havde foregivet at være syge
og derfor blev indlagt paa Sygestuen, men sneg sig ud der
fra og løb om i Byen til Kl. 5 om Eftermiddagen. Disse
Drenge skulde kun straffes til Gavns med Ris af deres In
formator.
Ejendommeligt er det at tænke sig, at Bernstorff, der
ellers havde nok at tage Vare, havde Tid og Lyst at sidde
til Doms i den Slags Sager.
12. H A A N D G E K N I N G E N .
A f den tidligere anførte 6. Post i Reglementet vil det
erindres, at Drengene skulde beskæftiges med at spinde, strikke
og væve haade Hør og Uld. Det er ligeledes omtalt i det
foregaaende, hvorledes Tiden fordeltes mellem disse Arbejder
og Skoleundervisningen.
Saasnart Stiftelsen var begyndt at modtage Børn, altsaa
i Oktober 1755, bestemte Direktionen, at den ikke Ulde an
tage nogen Fabrikmester, før der var tilstrækkeligt Eorraad
af Garn. Men Børnene skulde straks begynde med at spinde
baade paa Rok og Haandten. Der blev derfor antaget en
Kommandersergent Swabes Enke, som forstod at spinde Hør
paa Haandten, som det brugtes i det Nassau-Saarbriichiske.
Hun skulde tillige være Tilsynskone og for begge Dele have