Previous Page  121 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 121 / 438 Next Page
Page Background

101

de Tid efter anden ligesom de tilvoxer kan gjøre mere og

mere Tjeneste, og de tillige vedbliver med Lyst at fare.“ Imid­

lertid ved han af egen Erfaring, at „vi mangle Skippere, der

forstaa andre Sprog, saa de ikke kan klare sig i de Farvande,

hvor en større Mængde danske Skibe nu sejler end for 12 å

16 Aar siden, nemlig i midlandske Sø, Golfo di Yenetia,

Levanten, paa de danske Kolonier i Amerika, som mest med

Engellændere og Hollændere ere peuplerede, ja undertiden

paa fremmede Kolonier i Amerika, allerhelst vores næsten

paa alle Steder værende Consuls, som ere forbundne at holde

saadanne Folk, som forstaa de Slags Sprog, der udkræves

ved Nærværelse af danske Skippere, ingenlunde efterkomme

samme, men ligefuldt anføre i deres Regninger Betaling for

en Tolk, hvoraf de liar ingen; saa er det, jeg har proponeret

ved seneste Forsamling paa Opfostringshuset, om det ikke var

godt, at nogle Drenge blev aarlig udtagne til Undervisning i

det engelske, hollandske og franske Sprog, samt Mathematik.

Naar de komme fra Opfostringshuset, skal de saa lære Styr­

mandsvidenskab “ .

Han har gjort sig megen Umage for at undersøge, hvor­

ledes denne Information kunde foregaa. Det kan ikke nytte

at antage egentlige Sprogmestre; thi der er ikke over en eller

to, der giver Undervisning i Engelsk og Hollandsk, og det er

for dyrt. Da de nuværende Informatorer kan noget af disse

Sprog, var det bedre, om de overtog Undervisningen. Denne

skulde foregaa fra 7—8 om Morgenen, da Drengene paa den

Tid er bedst oplagt, saa skulde de igen have en Time senere

paa Dagen, naar det passer Informatorerne. Naar Drengene

har lært tilstrækkeligt, skal de anbringes som Kahytsjunger

hos Kaptajner, der farer paa Frankrig, Spanien, Portugal,

Midlandske Sø, Afrika og Amerika, derimod ikke hos dem, der

farer paa Norge eller Østersøen.

Rybergs Forslag blev vedtaget af Direktionen, der ogsaa

gik ind paa, at de faa Drenge, der skulde have denne udvidede

Undervisning, maatte lære noget Geografi. Der var paa denne

Tid blandt Informatorerne Stemning for at optage Geografien

som Fag for alle Drengene, særlig var en af dem, Hassing,

ivrig for denne Sag og søger i en lang Skrivelse, der for