117 / 438
97
Direktionen det Forslag, at der skulde ansættes en adjunctus,
der kunde træde til, naar nogen af Informatorerne var syge,
hvad der dengang næsten altid var. Han skulde saa ogsaa
deltage i det daglige Tilsyn Middag og Aften i Børnenes
Fritid. Brorson begrunder sit Forslag med, at „siden den
Tid Informatorerne med nogen retskaffen Alvorlighed har an
taget sig Ungdommens Undervisning, er i kort Tid to døde
og to bievne svage“ , og han foreslaar dette for at „soulagere“
dem. Da det ikke hjalp, indgav alle fire Informatorer For
slag om det samme, og Forstanderen anbefaler det ivrigt og
udvikler, hvor nyttig en saadan Person kunde blive for Stif
telsen : 1) Han skulde læse, naar en Informator var syg, men
ogsaa ellers være til Stede paa Skolen og desuden have Op
sigt med Børnene. 2) Han skulde ogsaa læse en Timestid
med de Børn paa Sygestuen, der kunde taale det, samt gaa ud
at spadsere med de Børn, der behøver sligt og ej gider rørt
sig. 3) Endelig skulde han have Opsigt med Drengenes Ren
lighed, særlig dem, der er urenlige om Natten, hvilket er
nødvendigt for at faa saadanne Drenge dannet til at blive
Mennesker lige og desmere skikket til at vinde andre Menne
skers Yndest. 4) Passe paa de Drenge, der er sat til Arbejde,
at de ej løber ryggesløse om. 5) Hver Søndag Morgen ud
levere Drengene deres Tøj og atter modtage det. 6) Hver
Lørdag Aften være til Stede, naar Forstanderen uddeler Sko
til Drengene, og straffe de Drenge, der har gjort Skade
derpaa.
Denne Reserveinformator skulde bo paa Stiftelsen, men
kunde nøjes med noget mindre i Løn end de andre, og ved
indtræffende Vakance skulde han rykke op til virkelig Infor
mator. Lægen anbefalede ogsaa Forslaget, da Informatorerne
ofte var syge, især Rørdam, hvis Nidkærhed var saa stor, at
enhver Forsømmelse voldte ham Uro, som yderligere svækkede
hans brøstfældige Legeme.
Til Trods for alle disse gode Grunde mente Direktionen
dog, at det ej gik an at antage en Reserveinformator; thi
paa den Maade kunde enhver Betjent forlange, naar han ej
befandt sig vel, at man skulde holde een i hans Sted. Men
det var muligt, der kunde blive ansat endnu en virkelig In-
rj
Det kgl. Opfostringshus.