115 / 438
95
bede medfører, eller vor høje Øvrighed vil, vi skulle være.
Endelig ere vi og
candidati theologiæ,
der ved Akademiet er
distinguerede fra andre theologiske Studentere, have aflagt Ed
og ere saaledes fraskilte til Herrens Tjeneste.“
Forstanderen var enig med dem i, at „deres Stand ud
krævede, og deres Embede medførte, at de udi Klædedragt
maatte distinguere dem, og Biskoppen havde ej noget derimod,
ej heller kunde han laste det.“
En af Direktørerne, Etatsraad Friis, gik da til Biskop
Harbo og talte med ham om Sagen, og fra 1. Maj 1762
blev det bestemt, at Opfostringshusets Informatorer skulde
bære sorte Klæder med Fløjls Opslag og Bladkrave.
En betydningsfuld Forbedring blev indført omtrent ved
samme Tid, idet der blev indrettet et særligt Bum til at holde
Skole i. Informatorerne klagede over, at Luften var yderst
slet i den Stue, hvor Drengene opholdt sig fra 6 Morgen til
9 Aften, og hvor der baade blev spist og holdt Skole; de
bad derfor om at faa en særskilt Stue til Skole, saa kunde
den hidtil benyttede bruges alene til Spisestue og til at holde
Katekisation i. Mærkelig nok afslog Direktionen først et saa
rimeligt, ja man skulde tro selvfølgeligt Forslag, skønt baade
Forstanderen og Lægen anbefalede det varmt; men den fast
holdt dog ikke sit Standpunkt, og fra 8. Septbr. 1762 fik
Opfostringshuset sit særlige Skolelokale, hvorved der ganske
vist var opnaaet noget. Men det maa alligevel have været
skrækkeligt at opholde sig i et Bum, hvor der var over 100
Drenge, der læste og ramsede i Munden paa hinanden, hvor
Informatorerne maatte raabe af deres Lungers fulde Kraft
for at blive hørt, hvor Drengenes Hyl skar igennem det al
mindelige Spektakel, naar Bisene hvinede ned over deres Byg-
stykker eller Haandflader, hvor Luften var bagende, naar
Sommersolen stod paa den lange Dag, eller kvælende, naar
om Vinteren Kakkelovnen, der maaske tilmed røg, udsendte
sin Straalevarme, og Vinduerne aldrig blev aabnet.
Der
hørte Kræfter til for at holde dette ud, og man forstaar,
hvorledes Informatorernes Tilstand maa være, legemligt og
sjæleligt, naar Skoletiden er forbi. Det kan derfor ikke kaldes
en utidig Fordring af dem, naar de ansøgte om at faa Vinduer