132 / 438
112
Rødder, samt undervise nogle Drenge. Efter nogle Aars
Forløb skulde han saa desuden svare en aarlig Afgift. Paa
dette Grundlag blev der i April 1759 sluttet Kontrakt med
Gartnersvenden Leierhoff, der desuden gik ind paa at under
vise nogle Drenge i „Circul og Linealets Brug“
0111
Aftenen
eller om Vinteren, naar der ikke var noget at gøre i Haven.
Der kom dog ikke noget videre ud af denne Undervisning i
Havebrug, og Gartneren, der senere blev gift og fik fri Lej
lighed paa Opfostringshuset, døjede stadig med at komme ud
af det, saa det blev aldrig til noget med Afgift af Haven,
han døjede nok med at levere Spisemesteren det, han skulde
have, hvilket blev omsat til en Afgift af 10 Mk. om Ugen,
da lian ikke til enhver Tid havde de Urter, der skulde bruges.
Han laa jævnlig i Krig med Spisemesteren, fordi dennes
„Smaakreaturer“ og Svin undertiden kom ind i Haven. Og
naar Spisemesteren klagede til Direktionen, mindede denne
ham om, at det var aldeles stridende mod Politiets Forord
ninger, at han holdt Svin.
De første Aar var Haven slet ikke indhegnet; thi da
den blev anlagt, laa Opfostringshuset i Strid med Krigsbesty
relsen, der gjorde Fordring paa et Stykke Grund, som Op
fostringshuset ogsaa mente at have Ret til. Havens endelige
Begrænsning afhang af, hvad Udfald denne Sag vilde faa.
Man hører nu ikke noget om dette Spørgsmaal før i 1760,
da Direktionen skrev til Admiralitets og General Kom
missariats Kollegium, at Opfostringshusets Grundrettighed
maatte blive iagttaget ved den forestaaende Afpæling mellem
Søetatens, Stadens og Opfostringshusets Grund. Admiralitetet
svarede, at det allerede 1745 af Kristian V I fik den Grund,
Opfostringshuset gør Fordring paa som en Gave af Frederik Y
i 1753. Det viser sig, at begge Parter har Ret, idet de ældre
Resolutioner fra 1745, 46 og 52, der gav Admiralitetet noget
af den omstridte Grund, ikke havde passeret og derfor var
ubekendt for de Kollegier, der havde ekspederet Bestemmel
serne fra 1753. Direktionen mener det derfor rigtigst ikke
at staa for haardt paa sin Ret. Saa hviler Sagen atter
nogle Aar.
Det var længe Meningen, at der skulde bygges et La