137 / 438
117
fostringshuset, at ingen maatte gøre ham Fortræd. Rørdam,
der var et af de Mennesker, der tør sige sin Mening baade
opadtil og nedadtil, svarede herpaa med straks til Direktionen
at indsende en Klage, der dog blev antedateret, saa det saa
ud som den var skreven Dagen før og altsaa ikke tilsyne
ladende var Svar paa Bernstorffs Ordre. Han anmoder heri,
om Informatorerne maa være fri for at have Opsigt med de
voksne Drenge; hvis ikke, at det da maa være dem tilladt at
straffe dem paa Børnevis, hvad der gør langt mere Virkning
end Skoleret, som de ikke agter ret meget. Broust støtter i
en ledsagende Skrivelse Rørdams Klage, idet han siger, at
det er ganske nødvendigt, der holdes Disciplin mellem disse
store Drenge, hvad han søger at godtgøre ved Eksempler,
hvoraf her skal nævnes et.
En stor Læredreng havde Aaret forud gjort Spektakler
under Bønnen, og da Mons. Høyberg opdagede, at det var
ham, og vilde straffe ham, havde han sagt, at Fanden skulde
ruske i Høybergs „Peruque“ , hvis han rørte ham. Da denne
blev „noget forundret“ over dette Svar, hentede han For
standeren, der straffede Drengen paa staaende Fod.
Aubans Rolle var dog langt fra udspillet endnu; thi et
Par Maaneder efter at alt dette var foregaaet, modtog Direk
tionen en Skrivelse fra General Lands Økonomi og Kommerce
Kollegium, der ønsker opgivet, hvor meget det vil koste Stif
telsen at føde og klæde Aubans Læredrenge samt overlade
ham Lokaler, hvor han kan drive en Urfabrik. Efter Bern
storffs Paalæg udregner Holmsted og Hæseker, at hver Drengs
Underholdning vilde koste 44 Rd. om Aaret, og at bygge et
Hus paa Stiftelsens Grund vilde koste 1347 Rd., og han over
drager Baumgarten at forhandle med ham, hvorledes den
paatænkte Fabrik bedst kan indrettes. Resultatet af disse
Forhandlinger blev, at Direktionen tilbød Auban at hjælpe
ham til at anlægge den paatænkte Urfabrik. Den vilde bygge
et Hus, der skulde indrettes til Beboelse og Fabrik, og paa
Opfostringshusets Bekostning underholde 8 Læredrenge, som
han selv kunde udsøge mellem dem, han før havde haft i
Lære, og som havde erklæret sig villige til atter at gaa til
ham, naar de i Tilfælde af slet Behandling kunde gøre Reg