129
N u v e d to g D ir e k t io n e n e n d e lig d e n v ig tig e B e s te m m e ls e ,
a t J e n s e n iu s s k u ld e u n d e rs ø g e D re n g e n e , in d e n de k u n d e b liv e
o p ta g n e . M e n d e n n e U n d e rs ø g e ls e m a a e n te n ik k e h a v e v æ re t
g ru n d ig e lle r h a r m a a s k e ik k e a lt id fu n d e t S te d ; i h v e r t T i l
fæ ld e s p o re s ik k e i d e fø lg e n d e A a r n o g e n B e d r in g i S u n d
h e d s tils ta n d e n .
Det var ved samme Tid, at der paa Gaarden Solitude
uden for Nørreport blev oprettet en Inokulationsanstalt, i hvis
Direktion baade Struensee, Berger og Jensenius sad. Herfra
blev der udsendt Cirkulærer til Cheferne for Land- og Sø
etaten, men ogsaa til forskellige Anstalter for Børn, deriblandt
Opfostringshuset, med Anmodning om at maatte udtage til
Inokulation saa mange Børn, som var villige dertil. Det
hedder, at der i Inokulationshuset ikke findes Fattigfolk, og
der skal heller ikke øves nogen Tvang; men det vilde dog
være ønskeligt, at der ved Optagelsen a f Børn paa Opfostrings
huset, Yajsenhuset, Christians Plejehus og Børnehuset blev
set paa, om Børnene var inokulerede. Det vilde være „en
Drivfjeder for den menige Mand til at lade sig betjene af en
nyttig Sag, som Guds Godhed og Kongens Naade har beredt
for ham“ . Opfostringshuset tog med Glæde mod dette T il
bud og sendte straks 5 Drenge derud, som var de eneste af
alle Drengene, der ikke havde haft Børnekopper, og i de føl
gende A a r blev der stadig sendt nogle derud, hvor Opholdet
kunde vare flere Uger, ja hele Maaneder. A llerede 1783 ned-
lagdes denne Anstalt, der aldrig havde slaaet rigtig an, og
Inokulationen blev igen besørget af Stiftelsens egen Læge.
14. L Æ R L IN G E T ID E N .
Ingen Dag i en Opfostringshusdrengs Liv blev imødeset
med saa stor Længsel som hans Konfirmationsdag. Megen
Omhu var der anvendt paa hans Toilette. Haaret blev sirligt
flettet med ny sorte Haarbaand, Toupeen sat omhyggelig op,
og naar den blev vel forsynet med Pudder, fandt han selv,
at han saa helt fornem ud. Ny blanke Spænder blinkede
ved Knæene og paa Skoene, og en broget Yest eller en sær
lig fin Halsklud forhøjede Yirkningen betydelig, hvis man da
Det kgl. Opfostringshus.
9