154 / 438
134
traf en ond Mester, som gjorde Forsk jel med Behandlingen
i hans Lære frem for de andre Drenge for den lange Tids
Skyld, som dog kunde smerte disse Drenge, at de maatte
staa tilbage“ . D erfor
tænkte Direktionen paa at søge kgl.
Tilladelse til en Fundatsforandring, saa Læretiden for Stif
telsens Drenge ikke blev længere, end Professionen krævede,
med mindre da Forstanderen efter den Erfaring, han havde
faaet ved de mange Forhør, han havde holdt, kunde anvise
noget Middel mod Drengenes Ustadighed.
Denne fornuftige Fundatsforandring fandt først Sted 1777,
flere A a r efter at Opfostringshuset var kommen under en
anden Bestyrelse. Men Forstanderen kunde naturligvis ikke
trods al Erfaring anvise noget M iddel mod Drengenes „Usta
dighed“ , og et saadant M iddel vil aldrig kunne findes, da der
altid mellem mange vil findes nogle, der ikke kan leve et
ordnet Liv. En stor Mængde af de Drenge, der af en eller
anden Grund forlod den Stilling, hvori de var sat, lod sig
engagere som Soldater eller
traadte i MarinensTjeneste,
enten fordi de havde Lyst til det eventyrlige, eller de greb
det som sidste Udvej,naar alt andet glippede; en
D el blev
ogsaa forledt dertil af Letsindighed, fordi de jo straks fik et
Par Skilling paa Haanden, og endelig var der ogsaa nogle,
der ikke engang havde saa meget Karakterstyrke, at de kunde
modstaa Hververens Overtalelser. D et var ellers ikke blide
Kaar, de gik ind til, og den hvervede Soldat nød kun ringe
Anseelse. Det var da ogsaa strengt forbudt Opfostringshus
drengene at lade sig hverve, og hverken Hæren eller Flaaden
havde L ov at beholde dem, naar Stiftelsen reklamerede dem,
hvad den altid gjorde, og den nægtede altid at dække de
Udgifter, Hvervningen havde paaført Regimenterne. H er havde
Drenge fra Opfostringshuset et virkeligt Privilegium, som mange
kunde takke for, at ikke et Øjebliks Ubesindighed eller F o r
tvivlelse kom til at ødelægge hele deres Tilværelse, og som
adskillige ligesindede, der ikke havde denne Forrettighed,
maatte misunde dem. Men der er heller ikke faa Eksempler
paa Drenge, der har ladet sig hverve Gang paa Gang trods
Skoleret og andre strenge Straffe, efter at de er bleven ud
leveret. Det laa ikke for den T id at tage Hensyn til per