151 / 438
131
Livets Krav medførte dog snart nogle Forandringer i
Fundatsen, af hvilke den første fandt Sted straks efter, at
~de første Drenge var bleven konfirmeret, da det viste sig, at
det ikke var nemt at faa dem anbragt, naar der skulde be
tales 50 Rd. for hver, hvorfor Kongen allerede 17. Maj 1757
gav Tilladelse til, at denne Bestemmelse bortfaldt. Og da
det ikke hjalp tilstrækkeligt, skete der nogle A a r senere
(23. Novbr. 1767) endnu den Forandring, at det blev tilladt
at overlade Opfostringshusets Drenge til enhver Haandværker,
der forlanger dem, saa at de for Fremtiden maa blive oplært
i enhver Profession. — V ar der saaledes aabnet en videre
Mark for Drengenes Anbringelse, saa var til Grengæld den
Ret, Fundatsen gav dem, til selv at vælge, hvad Stilling de
vilde i, bleven begrænset allerede nogle A a r i Forvejen. Det
var nemlig hændet, at nogle Drenge havde vist sig aldeles
uskikkede til det A rbejde, de selv havde valgt, og at andre
aldeles ikke havde vist særlig Lyst til noget bestemt, hvorfor
en D el Drenge i lang Tid var falden Stiftelsen til Byrde.
Direktionen bestemte derfor, at de Drenge, som havde Lyst
til en af de efter Fundatsen tilladte Haandteringer, skulde
ogsaa i Fremtiden anbringes efter deres Ønske, hvis det var
muligt, og hvis de var skikket dertil. Ellers maatte Direk
tionen sørge for dem, som fornuftige Forældre sørger for
deres Børn, og sætte dem til saadanne Folk, hvor de kan
„lide vel og lære det, de i Fremtiden kan fortjene deres Ud
komme med“ . D og vil Direktionen ikke tvinge nogen Dreng
at „fare til Skibs“ , naar han har Frygt for Søen.
De Folk, der modtog Drenge fra Opfostringshuset, tik
et trykt Adkomstbrev med Direktionens egenhændige Under
skrift og Stiftelsens Segl. D e maatte forpligte sig til at om-
gaaes Drengene paa en „kristelig og skikkelig Maade“ , og
de maatte ikke skille sig ved dem uden at give Direktionen
Meddelelse derom.
Det hedder nok i Fundatsen, at Drengene skulde op
drages saa haardt, at de maa anse enhver „Employ og Con-
dition“ for en Forbedring i deres Kaar. Men naar man ved,
hvilken Behandling Lærlinge dengang ofte var udsat for, da
skønner man, at det ikke altid var muligt at holde denne Be-
9*