162 / 438
142
ik k e v a r n o g e n M e s t e r h e rh je m m e , d e r k u n d e u d d a n n e d e m
y d e r lig e re .
S e lv e fte r a t D r e n g e n e v a r k o n firm e re t o g s a t i L æ r e ,
s k u ld e de a f d e m , d e r v a r h e r i B y e n , k o m m e u d p a a O p
fo s trin g s h u s e t t i l K a t e k is a t io n en E ft e r m id d a g o m U g e n .
D is s e
E ft e r m id d a g e lø b n a t u r lig v is ik k e a lt id f r e d e lig t a f, d a d is s e
s to re D r e n g e o fte v a r v ig tig e o v e r f o r d e sm a a , o g d e re s
V æ r d ig h e d ik k e t illo d d e m a t ta g e m o d Ir e t t e s æ t t e ls e r a f
In f o r m a t o r e r n e .
S a a le d e s b e re tte s d e r o m e n L æ r li n g p a a
1 7 1/ 2
A a r , d e r b le v ir e t te s a t a f A a lh o lm f o r s in V ig t ig h e d ,
h v o r f o r h a n g a v s ig t i l a t b a n d e o g ra a b e , a t h a n æ s tim e re d e
ik k e en S tu d e n t.
A a lh o lm s e n d te en K la g e t i l D ir e k t io n e n ,
h v o r a f m a n s e r, a t t id lig e r e E l e v e r o fte k o m u d o g f o r a a r -
s a g e d e U o rd e n .
Som det kan ses af flere i det foregaaende nævnte T il
fælde, opgav Opfostringshuset nødig sin Bestemmelse med
Drengene, og det kan kun ses som et Udtryk for Utaalmodig-
hed, da Direktionen engang i Anledning af en Dreng, der
ikke vilde „g jøre god t“ i nogen Stilling, resolverede, at han
maatte løbe, hvorhen han vilde, ligesom andre Drenge, der
var overladt til Folk, der ikke kunde tugte dem, maatte
skøtte sig selv i Fremtiden, da Direktionen slet ikke efter
Fundatsen skulde befatte sig med slige Drenges Korrektion.
Men dette fik slet ingen praktisk Betydning; thi denne B e
stemmelse blev i hele denne Periode aldrig gjort gældende
mere end denne ene Gang. D er blev ogsaa som R egel holdt
strengt paa, at Drenge, der var indlagt paa Stiftelsen, ikke
kunde tages ud igen af deres Slægtninge, og en Kone, der
gik til Kongen med en Ansøgning om at faa sine 3 Sønner
taget ud, fik A fslag. D og er der nogle Eksempler paa, at
der er bleven udleveret Drenge derfra, naar deres paarørende
har godtgjort, at de selv kunde forsørge dem, og da engang
en a f Informatorerne var bleven fornærmet a f en Drengs
Eorældre, blev det bestemt, at hvis dette gentog sig, skulde
vedkommende Forældres Dreng fjernes fra Stiftelsen, hvis
han ikke havde været der et helt Aar. Justitsraad Neergaard
fra Svenstrupgaard reklamerede i 1764 en Dreng, som In for
mator Rørdam skulde have praktiseret ind paa Opfostrings