166 / 438
146
overdraget Sorgenfri, laante mod Pant i Slottet og under
kongelig Garanti 8000 Rd., der blev staaende nogle A a r efter
hendes Død, indtil Kongen 1768 betalte dem, efter at E jen
dommen var overdraget Gehejmekonferensraad Desmerciers.
D er var flere Fabrikanter, der laante a f Stiftelsens Penge,
saaledes Pullich paa Østergade 6000 Rd., Landré paa V ester
gade 6000 Rd. og den engelske Sæbefabrikant Thomson paa
Kristianshavn 4000 Rd. Undertiden døjede de med at svare
Renterne, hvorfor Opfostringshuset et Par Gange maatte sætte
deres Gaarde til Auktion. Saaledes lod det baade Landrés
og Thomsons Gaarde bortsælge og slap fra det uden Tab.
Thomson skyldte ganske vist endnu 12000 Rd., som han havde
faaet efter Kongens Ønske, men heldigvis mod kgl. Garanti,
saa Statskassen kom til at betale dem.
I Begyndelsen var Direktionen i den Grad bange for at
udlaane Penge i Landejendomme, at den afslog at anbringe
3000 Rd. i en E jendom i Lyngby paa 19 Tdr. Hartkorn, skønt
Bygningerne alene var forsikret for 2800 Rd., fordi den
ansaa det for usikkert. Og da Collin ønskede at laane 4000
Rd. i sin Gaard paa Frederiksberg, turde Direktionen kun
laane ham 3000 Rd., da Gaarden laa uden for Byen, først i
1768 fik han endnu 2000 Rd. Men netop dette A a r blev
det besluttet, at herefter skulde Udlaan helst ske i Jorde
godser, da disse gav størst Sikkerhed. Dette fik aldrig nogen
Betydning; thi de følgende A a r anbringes der stadig Penge i
en Del københavnske Ejendomme og derimod næsten aldrig
i Landejendomme. Det vilde blive for vidtløftigt at nævne
alle, der laante Penge i denne P e rio d e ; men det anførte vil
være tilstrækkeligt til at vise, at Folk ofte henvendte sig i til
Opfostringshuset om Laan, fordi det var almindeligt bekendt,
at Stiftelsen var godt paa V ej til at samle sig en stor F o r
mue. Da Forordningen om Ekstraskatten udkom 1762, der
paalagde alle Personer over 12 A a r en A fg ift af 8 Sk. om
Maaneden, fandt Direktionen det derfor rigtigt, at denne A f
gift blev svaret for alle de Drenge paa Stiftelsen, der havde
den befalede A lder, „skjønt Opfostringshuset vel er et
pium
corpus
og saadanne Stiftelser alletider forhen have været
exciperede fra alle Onera og Contributioner, siden det ej kan