164 / 438
144
da Gehejmeraad v. Berregaard blev udnævnt til Meddirektør
efter Friises D ød. Hverken Præses eller Direktørerne mod
tog nogen Løn for deres Virksomhed i Opfostringshusets T je
neste. Den eneste a f dem, der nogensinde modtog noget, var
Hæseker, hvem Bernstorff skaffede 2000 Bd., idet han egen
hændig skrev til K ong Christian V II , om der maatte udbe
tales ham denne Sum a f Lotteriafgiften fra A ltona. Direk
tionsbeslutningen lyder saaledes: „Besolveres til Etatsraad
Hæseker at betale 2000 Bd. som en Soulagement i hans
Omstændigheder og som en billig Erkjendtlighed, dels for
den til Opfostringshusets Opkomst og Bedste udviste Nidkjær-
hed, hvorved han har været Meddirektør fra første Begyn
delse af, og dels for al anden hafde og endnu havende Umage
og svært A rbejde ved det øvrige fattiges Væsen, af hvis Cassa
hans utrættelige F lid og M øje i Særdeleshed burde have været
belønnet, dersom den dertil havde været i Stand, hvilken
Hjæ lp og Bistand Direktionen holdt sig forbunden til at bete
Hr. Etatsraaden og at kunne med en god Samvittighed for
svare, da disse Penge ej bliver taget af de til Opfostrings
huset henlagte Bevenuer, men alene a f nogle Indkomster af
de altonaiske Lotterier og Statslotterier, som hans højgreve
lige Excellence vil tilvejebringe ved sin Mellemhandling.“
Tidligere havde Hæseker laant 600 Bd. a f Opfostrings
husets Penge med Bernstorff og W ew er som Kautionister.
D era f blev der kun tilbagebetalt 300 Bd., og han holdt helt
op med at betale Benter fra 1768. D er blev taget Dom
over ham i 1776, men ved den derpaa følgende Eksekution
viste det sig, at der var intet at faa. Senere blev han Borg
mester, og det maa ikke have været behageligt for ham, der
dengang igen var Stiftelsens foresatte, stadig at blive rykket
for disse Penge, som han ikke formaaede at betale. Først i
1785 kommer denne Gældspost ud af Verden, idet Kongen
fritager Hæseker for at betale, „da han har tjent i Baad-
stuen i 47 A a r og deraf 20 A a r uden Gage; samt at han
har tjent ved det fattiges Væsen, først som Comiteret og
siden som Direktør og endelig haft en besynderlig Andel i
Opfostringshusets første Indretning og dets Bestyrelse . . .“
Skønt Direktionens Medlemmer ofte laante betydelige