![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0169.jpg)
fostringshusets Regnskaber. — Dette blev afgjort paa Direk
tionsmødet den 23. Marts 1770, det sidste Møde, Bernstorff
overværede. Om det ogsaa var sidste Gang, ban har været
ude paa Opfostringshuset, kan vel ikke afgøres; men det er
sidste Gang, hans velkendte Navn ses oven over Direktørernes
i Forhandlingsprotokollen, det Navn, der hidtil havde været
uadskillelig knyttet til Opfostringshuset, og som findes talløse
Gange, under enhver A fgørelse, der angaar den Stiftelse, som
han havde skabt, og som han havde præget. Thi een Ting
kan man ikke undgaa at bemærke, naar man gennemgaar Op
fostringshusets Papirer i denne Periode, og det er den Hei -
synsfuldhed, der gennemgaaende spores i den Maade, hvorpaa
de forskelligste Sager afgøres, og^den urbane Tone, der kende
tegner Sproget og Forretningsgangen.
Det er let for Nutidsøjne at finde F e jl i Opfostrings
husets ældste Indretninger, og der er allerede tidligere gjort
opmærksom paa, at Bernstorff flere Gange viste F olk en T il
lid, som de ikke havde fortjent; men man faar dog det stær
keste Indtryk af, at det var en god Mand og en i Sandhed
fornem Mand, der prægede dette Værk. Han havde tilbragt
mangfoldige Timer derude; ofte, især i de første Aar, blev
der holdt Direktionsmøder flere Gange om Maaneden, og han
undlod næsten aldrig at møde. Senere kunde der godt hen-
gaa een eller flere Maaneder mellem Møderne, og de løbende
Sager cirkulerede saa mellem Direktionens Medlemmer. Bern
storff havde vel næppe Følelsen af, at det var den sidste D i
rektionsforsamling, hvori han præsiderede; men underligt er
det, at netop ved dette M øde blev Husets hele Virksomhed
taget for, hvad der ellers aldrig fandt Sted, og Forstanderen
blev formanet til at have Ø je med alt. Det blev holdt for
tjenligt, hedder det, at Forstanderen skulde anbefales jævnlig
og i det ringeste hver Maaned at indberette til Direktionen,
hvorledes det staar til i Opfostringshuset, om Medikus og
Kirurgus daglig ser til de syge; om Informatorerne ej alene
underviser Drengene flittig i det, de bør lære dem, men
endog giver A g t paa Drengene; om Mesterinden ved Manu-
fakturet har behørigt Tilsyn med Drengenes Undervisning i de
uldene Haandgerninger; hvor mange Drenge, der bliver brugt
149