![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0167.jpg)
147
siges, at fordi denne Stiftelses Drengebørn ere fattige og
uformuende, at Stiftningen derfor er ligesaa, men au contraire
kan kaldes en rig Stiftning i Henseende til Lotteriernes Frem
gang“ . D og blev der givet Ansøgning til Kongen, om at Op-
fostringshuset maatte blive fri for den 1/ 4 °/0, som efter F o r
ordning af 14. Maj 1768 skulde svares af alle udestaaende
Kapitaler.
Ikke langt fra Opfostringshuset, nemlig i Prinsensgade
paa Kristianshavn, blev der i 1760 opført en Bygning paa
tre Etager, der var bestemt til at være et Opfostringsbus for
Piger. Sjælen i dette Foretagende var den tidligere nævnte
Kammerherreinde v. Piessen, der sikkert har faaet Ideen
dertil ved Oprettelsen a f Opfostringshuset for Drenge, maa-
ske paavirket af Sognepræsten til Frederiks tyske Kirke,
Josias Lorch, der før Kirkens Opførelse havde været tysk
Kapellan ved Frelsers Kirke. I hvert Tilfælde ledede han
det hele, og det var ham, der paa Kammerherreindens Yegne
bad Opfostringshuset om et Laan paa 4000 Bd. til at opføre
Huset for. Laanet blev tilstaaet mod Fru v. Piessens Obli
gation, og senere fik hun endnu 1000 Bd., da Direktionen
fandt det rimeligt, at „den ene milde Stiftelse rækker den
anden Haanden“ . Det var ikke ubetydelige Ofre, Fru v. P ies
sen og en D el andre fornemme Damer bragte for at holde
denne Stiftelse i Gang, idet de betalte 30 Bd. for hvert Barn,
og der var Tider, da der blev opdraget 120 Piger, og Pastor
Lorch roses meget for den Dygtighed, hvormed han ledede
den. Men da den ikke havde noget Grundfond og bestod
alene ved de Bidrag, de adelige Damer gav, holdt den sig ikke
længere end c. 30 Aar.
A f livad her er fortalt, vil det skønnes, at Forstanderen
helst maatte være en pengekyndig Mand, der forstod at vur
dere en E jendom og at lede en Auktionsforretning, da D i
rektionen lod ham besørge en stor D el af de herhen hørende
Sager, og det lykkedes ham da ogsaa at klare alle Skær, saa
Stiftelsen slap for Tab trods de mange Udlaan. Derimod
var han engang nærved selv at komme i Knibe. Det var i
Marts 1768, at han opdagede, at han havde en Kassemangel
paa over 1800 Bd., hvilket han straks meddelte Direktionen,
10
*