Previous Page  167 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 438 Next Page
Page Background

147

siges, at fordi denne Stiftelses Drengebørn ere fattige og

uformuende, at Stiftningen derfor er ligesaa, men au contraire

kan kaldes en rig Stiftning i Henseende til Lotteriernes Frem ­

gang“ . D og blev der givet Ansøgning til Kongen, om at Op-

fostringshuset maatte blive fri for den 1/ 4 °/0, som efter F o r­

ordning af 14. Maj 1768 skulde svares af alle udestaaende

Kapitaler.

Ikke langt fra Opfostringshuset, nemlig i Prinsensgade

paa Kristianshavn, blev der i 1760 opført en Bygning paa

tre Etager, der var bestemt til at være et Opfostringsbus for

Piger. Sjælen i dette Foretagende var den tidligere nævnte

Kammerherreinde v. Piessen, der sikkert har faaet Ideen

dertil ved Oprettelsen a f Opfostringshuset for Drenge, maa-

ske paavirket af Sognepræsten til Frederiks tyske Kirke,

Josias Lorch, der før Kirkens Opførelse havde været tysk

Kapellan ved Frelsers Kirke. I hvert Tilfælde ledede han

det hele, og det var ham, der paa Kammerherreindens Yegne

bad Opfostringshuset om et Laan paa 4000 Bd. til at opføre

Huset for. Laanet blev tilstaaet mod Fru v. Piessens Obli­

gation, og senere fik hun endnu 1000 Bd., da Direktionen

fandt det rimeligt, at „den ene milde Stiftelse rækker den

anden Haanden“ . Det var ikke ubetydelige Ofre, Fru v. P ies­

sen og en D el andre fornemme Damer bragte for at holde

denne Stiftelse i Gang, idet de betalte 30 Bd. for hvert Barn,

og der var Tider, da der blev opdraget 120 Piger, og Pastor

Lorch roses meget for den Dygtighed, hvormed han ledede

den. Men da den ikke havde noget Grundfond og bestod

alene ved de Bidrag, de adelige Damer gav, holdt den sig ikke

længere end c. 30 Aar.

A f livad her er fortalt, vil det skønnes, at Forstanderen

helst maatte være en pengekyndig Mand, der forstod at vur­

dere en E jendom og at lede en Auktionsforretning, da D i­

rektionen lod ham besørge en stor D el af de herhen hørende

Sager, og det lykkedes ham da ogsaa at klare alle Skær, saa

Stiftelsen slap for Tab trods de mange Udlaan. Derimod

var han engang nærved selv at komme i Knibe. Det var i

Marts 1768, at han opdagede, at han havde en Kassemangel

paa over 1800 Bd., hvilket han straks meddelte Direktionen,

10

*