352
da Kapt. Mangor fik tilsendt 50 Rd. fra en ubenævnt, der
foreslaar, at der købes Bøger for en Del af Pengene. Paa
Forslag af Borch bliver der købt forskellige Bøger, som den
Tid fandt underholdende, og som skulde benyttes til at læse op
af for Drengene. Blandt Bøgerne kan nævnes „Staals Mis
sionsbog for den kristelige Landmand“ , Guldbergs „Overmod
gjør sjælden god“ , Gøtzes „Folkeprækener“ , „Mærkværdige
Børns Levnetsbeskrivelser“ , „En Faders Vandring med sine
Børn fra Kjøbenhavn til Brede“ o. m. fl.
Det viste sig snart, at den ubenævnte Giver var Madam
Qvist, der mange Gange senere betænkte Opfostringshuset med
Gaver; hun havde en Slægtning, Fru Eeg, som i 1816 var bleven
Lærerinde i Strikning, og det var hende, der havde indført
den gode Skik at lade læse noget op for Drengene i Strikke
timerne om Aftenen. Denne Fru Eeg var en haardt prøvet
Kvinde, der i sin Ungdom havde rejst viden om med sin
Mand, der en Tid gjorde Tjeneste i det danske Konsulat i
Algier. I en lille Bog, „En dansk Frues Rejsebeskrivelse og
Hændelser i vore Dage
on le tombeau des deux amans1,
giver
hun en Skildring af det unge, lykkelige Pars Rejse til Paris,
gennem Frankrig og til Algier, hvor de en Tid levede lykke
ligt. Men saa begyndte Lidelserne, idet Konsulen satte ondt
for hendes Mand, der blev kaldt hjem og straks maatte gaa
om Bord i et Skib, der efter en farefuld Rejse, hvor de flere
Gange blev forfulgt af Kapere, kom til Lissabon, hvor der
endnu (1778) var stærke Spor af det frygtelige Jordskælv,
der havde ødelagt Byen for en Snes Aar siden. Fru Eeg,
der var en dannet Dame, havde stor Indflydelse paa Drengene;
Forstanderen siger om hende, at hun „ved sin rosværdige
Fremgangsmaade virker paa Børnenes Moralitet og skaffer sig
de godes Yndest“ . Det var første Gang, at nogen Kvinde
tog sig af dem paa den Maade, og derfor paaskønnede de
dobbelt, at hun gjorde noget for dem, skønt det er vanskeligt
at tænke sig, at Børn kunde fængsles ved at høre „Landska
bet Fyns Berømmelse“ , „Prædikener over gode Gjærningers
Beskaffenhed“ , „Anvisning til med Nytte at bruge Jesu Sirachs
Historie“ , „Prøve paa en Natur- og Økonomihistorie“ ; man
tager næppe fejl i, at de har lyttet med større Opmærksom