376 / 438
356
legerede Summer forlods skulde udredes af Boet. Resultatet
blev, at Opfostringshuset kun tik 5 Rd.
Ved samme Tid blev Stiftelsens Kapital forøget med en
Sum paa over 5000 Rd., der ganske vist ikke var nogen Gave,
men som dog kom ganske uventet. Fra Generalsuperintendent
Adlers Arvinger blev der opgivet, at efter forefundne Op
tegnelser i Boet indestod i dette Kollektpengene fra 1821
— 35, hvilke nu blev indbetalt. Man forbavses over, at noget
saadant kan finde Sted; men dette Tilfælde var ikke ene-
staaende, idet Kollekten heller ikke blev regelmæssig indsendt
fra flere af Stifterne, fordi den administr. Direktion ikke havde
gennemført nogen fast Bestemmelse om, hvem der skulde mod
tage den.
Der er tidligere fortalt om, hvorledes de Lotteripenge,
Drengene fik, i Reglen blev dem udbetalt, naar de havde
staaet deres Læretid ud; men adskillige havde ogsaa haft god
Nytte af dem, naar de ønskede at tage dansk-juridisk Eks
amen eller at komme paa Seminarium. Men det hændte heller
ikke sjældent, at Lotteripengene henstod i mange Aar, og at
Ejermændene ligefrem glemte dem, hvilket kan ses af en
Skrivelse fra Direktionen til Forstanderen (1831), hvori han
anmodes om at skaffe Oplysning om en Del fhv. Elever, der
har deres Lotteridusører staaende. Disse flød for øvrigt ikke
saa rigeligt som i tidligere Aar, og der var Aar, da der slet
intet blev givet. En af de Drenge, som i 1832 fik udbetalt
sine Lotteripenge, den senere Skolelærer og Politiker Meisler,
har skrevet en lille Bog, der hedder „Opfostringshus
drengen Nr. 101“ , der dog kun indeholder ganske lidt om
Stiftelsen.
Undertiden kunde der ogsaa falde lidt af til enkelte
Drenge, naar de blev benyttet til at trække Numre i Kunst
foreningen eller i Samfundet til Litteraturens Fremme. Nogle
faa Daler om Aaret vankede ogsaa til de Drenge, der fra
Tyverne sang ved Gudstjenesten i Frederiks og alm. Hospital
samt Abel Katrines Stiftelse; men disse Kordrenge døjede
ofte om Vinteren med at holde Kulden ude, da de intet Over
tøj havde paa, og det hjalp ikke, at Pastor Rønne foreslog,