Previous Page  380 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 380 / 438 Next Page
Page Background

selv for dem, hvem Sagen allermest vedkom. Man kunde

sammenligne Opfostringshuset med en Familie, der har kendt

bedre Dage, men for hvem det nu uden egen Skyld er gaaet

saaledes tilbage, at nogle fjerne, mere grovkornede Slægtninge,

der blev hjulpen af deres finere Familie i Velmagtsdagene, har

følt sig beføjet til, ikke at hjælpe den, hvis eneste Forseelse

egentlig bestaar i, at den har været for flot og godtroende

til at støtte dem, der bad derom, men til at holde den nede

under et Tryk, som de grovkornede nok holder af at kalde

Beskyttelse, men som for de finere Naturer er værre end det

værste, hvad der i Beglen anses som meget utaknemmeligt af

dem og som dumme Nykker, der ikke bør tages Hensyn til. En

saadan Families Bestræbelser gaar kun ud paa at blive det

trykkende Formynderskab kvit, saa den kan faa Lov at leve

et uafhængigt Liv, selv om det bliver under knappe Kaar.

Saaledes omtrent var det gaaet Opfostringshuset, og derfor

betragter det den 1. Marts 1858 som en lykkelig Dag, da

det begynder et nyt Afsnit af sit Liv, der nu leves roligt og

uafhængigt, selv om der ikke er Velstand. Der skulde passes

nøje paa for at faa Indtægterne, der ikke forøgedes, til at

dække Udgifterne, der stadig havde Tilbøjelighed til at stige,

eftersom det blev dyrere at leve, og Tidens Fordringer steg.

Forstander Elvius var en sparsommelig Husfader, der ved

sin udprægede Sans for Eegelmæssighed og Orden holdt saa

godt Hus, at intet blev forsømt : Forplejningen var tilfreds­

stillende, og Beklædningen langt bedre end før, idet han, uden

at Udgifterne forøgedes, fik det indrettet saaledes, at hver

Dreng til enhver Tid havde tre Sæt T ø j; Undervisningen var

betydelig forbedret, og han kan hvert Aar i sin Indberetning

meddele, at der herskede en god Tone blandt Børnene. Saa­

ledes siger han i 1860: „Eleverne stræbe saavel hjemme som

ude at vise sig fra en net og vakker Side, saa at de med

Velvilje omtales og kjærlig imødekommes af dem, de komme

i Forhold til. De fra Stiftelsen afgaaede Elever ere søgte . . .

En munter og venlig Aand har derfor ogsaa i Aar vedlige­

holdt sig blandt Eleverne“ .

I 1863 foretog Elvius med offentlig Understøttelse en

Bejse for at besøge lignende Stiftelser i vore sydlige Nabo­

360