selv for dem, hvem Sagen allermest vedkom. Man kunde
sammenligne Opfostringshuset med en Familie, der har kendt
bedre Dage, men for hvem det nu uden egen Skyld er gaaet
saaledes tilbage, at nogle fjerne, mere grovkornede Slægtninge,
der blev hjulpen af deres finere Familie i Velmagtsdagene, har
følt sig beføjet til, ikke at hjælpe den, hvis eneste Forseelse
egentlig bestaar i, at den har været for flot og godtroende
til at støtte dem, der bad derom, men til at holde den nede
under et Tryk, som de grovkornede nok holder af at kalde
Beskyttelse, men som for de finere Naturer er værre end det
værste, hvad der i Beglen anses som meget utaknemmeligt af
dem og som dumme Nykker, der ikke bør tages Hensyn til. En
saadan Families Bestræbelser gaar kun ud paa at blive det
trykkende Formynderskab kvit, saa den kan faa Lov at leve
et uafhængigt Liv, selv om det bliver under knappe Kaar.
Saaledes omtrent var det gaaet Opfostringshuset, og derfor
betragter det den 1. Marts 1858 som en lykkelig Dag, da
det begynder et nyt Afsnit af sit Liv, der nu leves roligt og
uafhængigt, selv om der ikke er Velstand. Der skulde passes
nøje paa for at faa Indtægterne, der ikke forøgedes, til at
dække Udgifterne, der stadig havde Tilbøjelighed til at stige,
eftersom det blev dyrere at leve, og Tidens Fordringer steg.
Forstander Elvius var en sparsommelig Husfader, der ved
sin udprægede Sans for Eegelmæssighed og Orden holdt saa
godt Hus, at intet blev forsømt : Forplejningen var tilfreds
stillende, og Beklædningen langt bedre end før, idet han, uden
at Udgifterne forøgedes, fik det indrettet saaledes, at hver
Dreng til enhver Tid havde tre Sæt T ø j; Undervisningen var
betydelig forbedret, og han kan hvert Aar i sin Indberetning
meddele, at der herskede en god Tone blandt Børnene. Saa
ledes siger han i 1860: „Eleverne stræbe saavel hjemme som
ude at vise sig fra en net og vakker Side, saa at de med
Velvilje omtales og kjærlig imødekommes af dem, de komme
i Forhold til. De fra Stiftelsen afgaaede Elever ere søgte . . .
En munter og venlig Aand har derfor ogsaa i Aar vedlige
holdt sig blandt Eleverne“ .
I 1863 foretog Elvius med offentlig Understøttelse en
Bejse for at besøge lignende Stiftelser i vore sydlige Nabo
360