377 / 438
357
at de blev forsynet med nogle tarvelige Overfrakker og Siv
sko. Senere kom de ogsaa til at synge i Tinghuset; i 1855
blev der foreslaaet, at de ogsaa skulde synge i Vartov, hvilket
Forstanderen dog indtrængende fraraader, fordi Undervisningen
vilde lide under, at Børnene ofte paa de søgne Dage maatte
være til Stede i Kirken, og de næsten ikke vilde faa fri om
Søndagen, og han benytter Lejligheden til at gøre opmærk
som paa, hvor uheldigt det er, at Drengene benyttes paa den
Maade; desuden burde Stiftelsen, hvis Forhold nu var
bleven ordnet, ogsaa i den Henseende staa aldeles fri og
uafhængig.
Fra 1819 blev det Skik, at Drengene fik deres sædvan
lige Festmad, Bisengrød og Steg, paa 2den Eksamensdag.
Allerede 1814 trakterede Dronningen Børnene med en festlig
Middagsmad paa Kongens Fødselsdag, men først 1820 blev
det bestemt, at hvert Aar skulde Kongens og Dronningens
Fødselsdage festligholdes med Risengrød, Oksesteg og et To
skillings Surbrød. Ved saadanne Lejligheder forhøjedes Festens
Glans ved, at der brændte 12 Tællelys i Spisestuen, hvor der
til daglig kun maatte bruges 2, ja, i de magre Aar først i
Aarhundredet endda kun 1 Lys.
Kongens Fødselsdag 1829 var gjort endnu festligere end
ellers, idet der var oprejst et Tempel, hvori saas et Trans
parent, der forestillede to Genier, der holdt Kongens Navne
træk med Krone, anbragt paa et med Roser omslynget
Skjold. Det hele var omgivet af Straaler.
Kort efter denne Fest besaa Prins Friderik Carl Christian
Stiftelsen, saa Børnenes Skrivebøger, hørte deres Sang og
overværede deres Gymnastik.
I 1836 blev der ud over det sædvanlige fejret en Jubel
fest til Minde om Reformationens Indførelse, og i 1840 var
der Fest baade i Anledning af Kongeparrets Sølvbryllup og
Kroning.
Endnu i 1840 har Lærerne kun 14 Dages Sommerferie,
og i denne samt i Dagene mellem Jul og Nytaar skal Børnene
i Fattigvæsenets Skoler tage sig noget for paa Arbejdsstuerne;
men fra 1856 udvidedes Ferien til 3 Uger. I den Tid var