Previous Page  375 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 375 / 438 Next Page
Page Background

355

Børn. Det var dog først Elvins, der endelig fik Biblioteket

ordnet og Udlaanet af Bøger i en fast Gænge. Allerede i sin

første Beretning (1852) siger han, at Bogsamlingen nu benyttes

igen, hvad der ikke havde fundet Sted de senere Aar; men

mange af Bøgerne egnede sig ikke til Børn, „da de er af den

filantropiske Retning med en vandet moraliserende Tone, som

er et livsfrisk Barn imod“ . Endnu i 1854 skriver han igen

om Biblioteket, der indeholder en Del af de saakaldte Børne­

bøger fra Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aar-

hundrede, der bruger en Masse Ord, men er kedsommelige paa

Grund af den moraliserende Tone, saa ikke engang en voksen

kan udholde at arbejde sig igennem dem.

Han fik derefter Lov til at foretage en grundig Revision

og anvende 25 Rd. om Aaret til Indkøb af Bøger, og i Be­

gyndelsen af 1855 meddelte han Lærerne, at Biblioteket nu

var revideret og Bøgerne, hvis Antal var steget til 550 Bind,

opstillet og stod til fri Afbenyttelse; men det forøgedes aar-

lig, saa der et Par Aar senere var c. 900 Bøger.

Ved Testamente af 1. April 1852 havde Enken Morten­

sen skænket Opfostringshuset 1500 Rd., der skulde være et

Minde om hendes Mands Taknemmelighed mod den Stiftelse,

hvorfra han var udgaaet. Forstanderen foreslog først, at Ren­

terne skulde benyttes til at faa indført Naturlære som fast

Fag; men da Direktionen erklærede, at dette alligevel vilde

ske, foreslog han at bruge dem til at købe Kasketter for til

Drengene eller til en Drengs videre Uddannelse. Heller ikke

dette skete; men Renterne blev for Fremtiden anvendt til Ind­

køb af Bøger samt naturhistoriske Sager og Genstande til

Brug ved Naturlæreundervisningen.

For Fuldstændigheds Skyld skal nævnes, at der i denne

Periode blev stiftet endnu et Par Smaalegater til Bedste for

Opfostringshuset, nemlig i 1812 af Indsidder i Vesterby paa

Langeland Niels Tass, der i sit Testamente havde bestemt, at

Opfostringshuset efter hans Død skulde have 200 Rd. Kurant.

Disse indkom 1813 og blev omskreven til 17 Rd. 74 Sk. r. S.

Den 20. Maj 1831 havde Købmd. Gerson Levy legeret

Opfostringshuset 500 Rd., dog med den Bestemmelse, at andre

23*